Når SFI går på bordel – Prostitution i Danmark

Tænk engang hvis det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fik stillet opgaven: Undersøg fattigdom og fattigdommens omfang i Danmark. Og tænk så hvis SFI havde løst den på følgende måde: Taget toget til Gentofte og Hellerup, spadseret rundt der et par dage, interviewet dem der ville interviewes om hvor fattige de var og så havde taget toget tilbage til Hovedbanegården, hvor man liiige havde nået at interviewe en enkelt hjemløs der stod og solgte Hus Forbi, en stofmisbrugende kvinde der stod og trak og en mand der var så skæv at han muligvis ikke forstod et eneste af spørgsmålene.

Hjemme igen på kontoret kører en statistiker de indsamlede data gennem en hel masse databehandlingssystemer og ud kommer så resultatet. Sandheden om fattigdom i Danmark. SFI kan konkludere at der er to fattige i Danmark, muligvis tre - men vedkommende var så skæv at han havde overordentlig svært ved at forstå spørgsmålene.

En sådan opgave har SFI fået i virkeligheden. Dog skulle man ikke undersøge fattigdom i Danmark men prostitution i Danmark. Men måden man undersøgte det på, de mennesker der ville og kunne tale med SFI og det, der kom ud af det, svarer desværre lidt for godt til ovenstående karikatur.

Undersøg prostitution og prostitutionens omfang i Danmark. Det var den opgave SFI sagde ja til, da de modtog penge fra SATS-puljen. En opgave, der må have været langt større og vanskeligere end SFI havde forestillet sig. For man prøver at få gjort undersøgelsen repræsentativ, det lykkes bare ikke. Så en undersøgelse over prostitution i Danmark bliver det aldrig til, dertil er prostitutionsmiljøet for vanskeligt tilgængeligt for de midler og timer, som SFI åbenbart har haft til rådighed. Dette kunne en pilot undersøgelse have vist, men en sådan er ikke foretaget.

Et af undersøgelsens største problemer beskriver rapporten selv "de prostituerede, der har deltaget i undersøgelsen, er givetvis ikke repræsentative for alle prostituerede" og det fremhæves endvidere at "de ting, som denne undersøgelses informanter og respondenter lægger vægt på, kunne have haft en anden vægt, hvis det i højere grad var lykkedes at komme i kontakt med udenlandske gadeprostituerede og kvinder på thai-klinikker". Alt i alt er de undersøgte prostituerede altså ikke lig med det gennemsnit af prostituerede, man måtte tro lå til grund for en undersøgelse, der kalder sig "Prostitution i Danmark".

Forskerne opremser selv mange fejlkilder. Blandt andet fremhæves det, at der er tale om prostituerede, der aktivt har valgt at blive interviewet eller udfylde et spørgeskema, hvilket overvejende kan have været de ressourcestærke prostituerede, og at disse kan have haft en interesse i at udtale sig. Endelig er det trist at notere sig, at mange udenlandske prostituerede ikke har kunnet indgå i undersøgelsen fordi de, som der står, har haft store vanskeligheder ift. at forstå basale spørgsmål på engelsk. En tolk burde have været på sin plads, så denne gruppe kvinder også kunne føle at de bliver hørt. Også den kvantitative del af undersøgelsen svigter de udenlandske prostituerede, her er 290 danske prostituerede hørt mod blot 23 udenlandske.

Og hvor mange prostituerede når undersøgelsen så frem til, at der er i Danmark? 3.131. Et tal der ligger mere end 2000 personer under det tal som Danmark bl.a. har indberettet til FN i vores CEDAW rapporter. Forskerne gør dog opmærksom på, at det er et absolut minimumstal. Det er bare ikke det man får at vide, når eksempelvis SFI selv indkalder til møde om undersøgelsen. Så er 3131 lige pludselig det egentlige tal, ikke noget med minimum eller absolut. Igen er der en række forbehold. De 3131 indeholder ikke tal for den mandlige prostitution, det indeholder heller ikke tal for omfanget af stripbarprostitution eller swingerklub prostitution, ligesom prostituerede under 18 år heller ikke tælles med. For at nævne nogle.

Statistiker Inge Henningsen siger om problemet med den manglende repræsentativitet bl.a.:"Tænk på at forudsige mandatfordelingen ved et folketingsvalg ved kun at spørge mænd. Eller at lave et skøn over befolkningens SMS-forbrug ved fortrinsvis at spørge folk over 80, hvor meget de SMSer og så fremstille det som om, det dækker hele befolkningen".  

8. marts initiativet har også været meget kritisk overfor undersøgelsen og skriver bl.a. "Der sker en besynderlig nedtoning af den vold og de grænseoverskridelser, prostituerede oplever, og der reflekteres ikke over, hvorfor voldsprocenterne er lavere i denne undersøgelse end i alle andre lignende undersøgelser" og endvidere "Udenlandske prostitueredes vilkår og vilkårene for kvinder ophørt i prostitution er stort set usynlige i rapporten, således at resultaterne skævvrides til fordel for danske, ressourcestærke, nuværende bordelprostituerede".

Kvinderådet mener, det er ærgerligt at SFI vælger at offentliggøre en undersøgelse, der har så væsentlige mangler bl.a. i forhold til repræsentativitet. Og det er naivt at tro, at alle forbeholdene vil blive citeret i pressen, specielt når ens egen presseafdeling ser stort på dem.

For selve undersøgelsen "Prostitution i Danmark" (SFI, 2011), se...

For 8. marts initiativets kritik af rapporten, kort version, se...

For 8. marts initiativets kritik af rapporten, lang version, se...

For statistiker Inge Henningsens kritik af de statistiske metoder, se...

Bilag	Størrelse
SFI-analyse_2011.pdf	118.47 kB
SFI_rapport_kommentarer_kort.pdf	40.19 kB