Kvindelige konkurrenter dropper skænderierne

6 September 2011

To af Københavns mest markante kvindelige folketingskandidater fra hvert sit parti dropper nu de traditionelle politiske skænderier og går i stedet nye og utraditionelle veje i valgkampen.

Venstres Cecilia Lonning og Socialdemokraternes Mette Reissmann, der begge er medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, vil nemlig føre valgkamp sammen - i stedet for imod hinanden. Det sker i erkendelse af, at nok er de uenige om mange ting - men de kan også enes på en række områder.

Derfor stuves den sædvanlige politiske krigsretorik til side på fredag, og i stedet vil de to konkurrenter og kandidater fokusere på væsentlige politiske områder, hvor de faktisk er grundlæggende enige, ligesom de bl.a. dele hinandens valgpjecer ud.

At det sker på fredag den 9. september er ikke helt tilfældigt. Denne dag har Kvinderådet nemlig udnævnt dagen til "national kampdag for flere kvinder på tinge".

Mette Reissmann og Cecilia Lonning har begge en lang karriere i erhvervslivet bag sig - og peger begge på, at økonomi, arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik er valgets hovedtemaer.

På trods af deres forskellige politiske ståsted kan de enes om en række emner, herunder

* Behovet for en sund offentlig økonomi
* Vigtigheden af, at vi får så mange som muligt i arbejde
* Vigtigheden af at der investeres rettidigt i såvel uddannelse som udbygning af skoler, hospitaler og veje

"Det er utrolig vigtigt, at vi investerer i Danmarks fremtid, og derved lægger grunden til fremtidig vækst - og det ved jeg, at Cecilia er enig med mig i", siger Mette, mens Cecilia tilføjer "Ja, og som Mette så mange gange har understreget på tv - så starter en sund økonomi med, at man skaber en rigtig balance mellem indtægter og udgifter, så dén side skal selvfølgelig være i orden, før man begynder at bruge løs af de offentlige midler"

For at understrege, at de netop formår at samarbejde - og har tænkt sig at blive ved med det, når de kommer i Folketinget - vil Mette dele Cecilias pjecer ud, mens Cecilia vil dele Mettes pjecer ud. Ligeledes vil de dele postkort ud fra Kvinderådet. Det hele foregår i Frederiksberg Centret mellem 12.00-13.00. For nærmere information kontakt:
* Mette Reissmann: 2469-2833
* Cecilia Lonning: 2143-6671 CV
* Mette Reissmann: 47 år, cand.merc.jur., iværksætter med egen virksomhed i 10 år. Er tidligere vært på "Luksusfælden", og tidl. ansat i den finansielle
sektor og Forbrugerrådet.
* Cecilia Lonning, 35 år, cand.scient.pol., afdelingsleder i det internationale konsulentfirma Mercer. Har tidligere arbejdet for McKinsey og Carlsberg.


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold