
Ønsker du at modtage kvinderådets nyhedsbrev,
så sendt en mail til kvr@kvinderaad.dk
Udgiver: Kvinderådet
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 12.06.2013
ISSN nr. 1901-1466
Om et år går det løs i Malmø, når Nordisk Forum 2014 løber af stablen. Det bliver det største kvinde- og ligestillingspolitiske arrangement i Norden i 20 år. 12.-15. juni 2014 år mødes tusindvis af kvinder og mænd i Malmø for at sætte fremtidens kvinde- og ligestillingspolitiske dagsorden i Norden.
Fire dage med workshops, seminarer, debatter, udstillinger, film, fest, happenings og meget andet.
Bag Nordisk Forum 2014 står en række kvindeorganisationer fra Danmark, Sverige, Norge,
Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland. Kvinderådet repræsenterer Danmark i den nordiske styregruppe og står for at koordinere de danske forberedelser.
12. juni 2013 fejrer vi på forskellig vis i de nordiske lande, at der nu er et år til det store brag. I Danmark har vi valgt at markere dagen med en synlighedsaktion i det københavnske gadebillede. Det bliver startskuddet til en intensiv informationskampagne om Nordisk Forum 2014. læs pressemeddelelsen her..
Læs mere om Nordisk Forum på http://www.nf2014.org/ hvor du også kan tilmelde dig og evt. byde ind med et arrangement.
Kontakt Kvinderådet kvr@kvinderaad.dk hvis du vil modtage nyheder og inviteres til stormøder og offentlige arrangementer.
Kvinderådets klare synspunkt er, at vi ønsker at udvide fædres og medforældres ret til barselsorlov. I dag har vi en lov, der diskriminerer den ene forælder både direkte og indirekte, og det er med til at cementere synet på mor som den helt primære omsorgsperson og far som den absolut sekundære, medhjælper. Vi går ind for en modernisering af loven, fordi der er fordele for alle familiens medlemmer forbundet med en ligestilling af forældrene. Med den islandske 3-deling af orloven som model vil vi sikre begge forældres rettigheder og samtidig fastholde en vis fleksibilitet, fordi behovene ikke er ens i alle familier. I en ny lov skal der også tages højde for, hvordan man kan sikre barnets tarv i de familier, hvor der kun en forælder, eller hvor familien er præget af problemer og opbrud.
Også LO har for nylig meldt klart ud, at man ønsker at regeringen gennemfører en reform, der giver 12 ugers øremærket orlov til fædre.
Det er helt absurd. Alle, der færdes i det offentlige rum, er udsat for krænkelser af en helt anden kaliber. Reklameindustriens evindelige fokus på den seksualiserede kvindekrops salgsfremmende potentiale er noget, vi bare må leve med. Grænserne for, hvad der kan tolereres, har nemlig rykket sig, er svaret som oftest, hvis man skulle driste sig til at klage til Forbrugerombudsmanden over endnu en olieglinsende kvindekrop, der skal sælge herreunderbukser, drikkevarer eller andet. Eller tænk på de store busreklamer, der reklamer for "Nye bryster". De er da i mere end en forstand grænseoverskridende, men ikke dømt blufærdighedskrænkende. Men en mor, der ammer, er altså for stærk kost.
En række organisationer incl. Kvinderådet mener, ligestillingsministeren må sætte en stopper for den form for åbenlys diskrimination af kvinder, der ammer. Se åbent brev til ministeren. Ministeren har udtalt, at han ikke umiddelbart er tilhænger af lovgivning om amning.
foto Trine Bramsen, MF S og Houda Cherif
Endelig, mange timer forsinket og ud på eftermiddagen d. 3. juni landede Kvinderådets tunesiske gæster i København til et ophold med fokus på politiske partier og kvinder i politik. Besøget var første led i et pilotprojekt, hvor Kvinderådet og den tunesiske kvindeorganisation LET (Ligue des Electrices Tunisiennes)er gået sammen i et dialogprojekt om kvinder i politik. De fem tunesiske kvinder er aktive i tunesisk politik og flere overvejer at stille op som kandidat ved det kommende valg. De er nu blevet parret med fem danske kvindelige politikere, og det næste halve års tid vil parrene maile og skype sammen om deres erfaringer, problemer og måder at løse dem på. Politiske mentor-mentee par er ikke en ny ide, men spørgsmålet er, om det kan fungere og give mening med så forskellige politiske systemer og virkeligheder, som gør sig gældende her. Det er det, vi vil afprøve. KVINFO's mentornetværk har bidraget med fagligt input til etableringen af mentor/mentee parrene.
I løbet af ugen nåede de tunesiske kvinder at snuse til stemningen på Christiansborg på en af årets travleste dage med afstemninger i en uendelighed, bl.a. var der 3. behandling af den omdiskuterede offentlighedslov. Kvinderne blev introduceret til det politiske system og partiernes rolle i Danmark og fik eksempler på, hvordan et parti kan arbejde for at fremme at kvinder bliver valgt og får indflydelse. Endvidere var specielt Enhedslistens erfaringer med at slå flere små partier sammen til et stort væsentlige for kvinderne, da flere af de partier kvinderne repræsenterede netop nu er i en fase, hvor man forsøger at lægge flere partier sammen bl.a. for at undgå stemmespild. Det var et særligt held i uheld at besøget faldt sammen med Grundlovsdag, da man i Tunesien er ved at lægge sidste hånd på landets grundlov.
Pilotprojektet gennemføres under KVINFOs program under Det Arabiske Initiativ.
Læs mere om Det Arabiske Initiativ på den nye hjemmeside http://www.detarabiskeinitiativ.dk/ hvor der er nyheder både på dansk og arabisk.
D. 24. maj drøftede Folketinget et beslutningsforslag fra Enhedslisten (B120) om at underskrive og ratificere konventionen inden årets udgang. Forslaget blev ikke vedtaget, men justitsministeren sagde, at han regnede med at have det fulde overblik over de juridiske konsekvenser af at tilslutte sig konventionen i løbet af de kommende 5 uger.
Folketingets Ligestillingsudvalg har fulgt op på sagen gennem spørgsmål til ministeren, der kan læses her http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/B120/spm.htm#dok
Medlemmer af Voldsobservatoriet under Kvinderådet havde foretræde for Ligestillingsudvalget d. 22. maj. Voldsobservatoriet anbefalede at Danmark tilslutter sig konventionen, som dækker områderne forebyggelse, beskyttelse og retsforfølgelse. Et overvågningsorgan skal sikre, at staterne efterlever konventionen.
Styrelsesmedlemmerne Jytte Hinnerup, IDA, og Susanne Langer, Enhedslisten. er fortsat Kvinderådets medlemmer af Ligebehandlingsudvalget under Rådet.
I juni 2014 er Kvinderådet medarrangør af kvinde- og ligestillingskonferencen Nordisk Forum i Malmø. Vi håber, at I som medlemsorganisationer har lyst til at deltage i Nordisk Forum. Bag konferencen står en række kvindeorganisationer fra de nordiske lande.
I dette nyhedsbrev kan du læse om hvordan din organisation kan deltage i forberedelsen af Nordisk Forum allerede nu og få information om tilmelding.
12.-15. juni 2014 står i ligestillingens tegn, når Nordisk Forum 2014 løber af stablen i Malmø. Over fire dage mødes organisationer, politikere, forskere, aktivister, ngo'er, embedsmænd, mediefolk og andre interesserede, for at tage temperaturen på ligestilling anno 2014. Nordisk Forum er en kvinde- og ligestillingsevent, hvor der over fire dage vil være workshops, seminarer, debatter, fest, happenings og meget andet.
Bag Nordisk Forum står en række nordiske kvindeorganisationer, der alle mener, at ligestilling har brug for et eftersyn. Hvor langt er vi nået og hvor skal vi hen?
Voksende ligestilling mellem kvinder og mænd er ikke en selvfølge. Under den økonomiske krise er ligestillingen blevet udfordret i hele verden. For når den økonomiske krise kradser, bliver ligeløn, reproduktive rettigheder og politisk ledelse kørt ud på et sidespor. Nordisk Forum 2014 skal bidrage med at nytænke ligestillingen i Norden og udvikle holdbare løsninger for ligestilling i en krisetid, også på regeringsniveau. Kort sagt få ligestillingen ind på hovedsporet.
Læs mere på Nordisk Forums side www.nf2014.org.
Bredt, nordisk samarbejde
Udover Kvinderådet og Svensk Kvinnolobby deltager følgende organisationer i koordinering af Nordisk Forum:
FOKUS - Forum for Kvinner og Utviklingsspørgsmål, Norge
Krisesentersekretariatet, Norge
Nytkis Kvinnoorganisationer, Finland
Svenska Kvinnoförbundet, Finland
Kvenfélagasamband, Island
Kvenréttindafélag, Island
Der er to måder I som organisation kan være aktive:
1) I kan planlægge et arrangement til programmet til Nordisk Forum og/eller
2) I kan deltage i forberedelserne i konferencen.
Planlæg et arrangement
Til Nordisk Forum vil der være to forskellige programmer:
1) Det officielle program, som arrangørerne bag Nordisk Forum vil stå for.
2) Deltagerprogrammet
Deltagerprogrammet er ikke fastlagt endnu, for det er nemlig meningen, at deltagerne selv byder ind med idéer og konkrete aktiviteter. Som organisation kan I lave en workshop, arrangere en debat, lave en udstilling eller noget helt fjerde. I definerer selv, hvad I gerne vil sætte til debat eller hvad I vil vise frem. Fællesnævneren er kvinder, køn og ligestilling. Idéen er, at de mange forskellige oplæg, debatter og aktiviteter skal vise mangfoldigheden i det ligestillingspolitiske arbejde i Norden.
Hvis du eller din organisation er interesseret i at lave en aktivitet til Nordisk Forum, så skriv en mail til: program@nf2014.org
Deltag i de danske forberedelser til Nordisk Forum
Forberedelserne til Nordisk Forum er i gang, og du kan være med.
Koordineringsgruppen for den danske deltagelse i Nordisk Forum afholder åbne stormøder, hvor alle kan deltage, og hvor du kan få information om det arbejde, der allerede er i gang. Indtil videre er der nedsat en kultur- og kunstgruppe, mobiliseringsgruppe og programgruppe. Grupperne er åbne.
Næste stormøde holdes d. 24. april kl. 16-18 i Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsens Gade 10, 3. sal. Alle er velkomne - send gerne invitationen videre.
Nordisk Forum 2014 er den tredje store nordiske ligestillingskonference i Norden. I 1988 og 1994 blev der afholdt ligestillingskonferencer i Norge og i Finland.
I Finland mødtes 16.000 aktivister, politikere, organisationer og ngo'er for at diskutere ligestilling, også med dansk deltagelse.
Ti arbejdsløse kvinder i HK Hillerød opførte et teaterstykke om mediernes magt og behandling af kvinderelaterede emner. Soldater og krigsmodstandere diskuterede krig, militærindustri, fjendebilleder og kvinders rolle i hæren under titlen "Bruger de bedste soldater læbestift?".
Den svenske Kvinnolobby har taget initiativ til et nyt Nordisk Forum, der skal samle de mange forskellige ligestillingsinitiativer i Norden og følge op på de to tidligere konferencer.
På hjemmesiden www.nf2014.org kan du læse mere om Nordisk Forum, der løbende vil blive opdateret med mere information.
P.t. er siden på svensk og engelsk - du kan vælge sprog øverst i højre hjørne.
Har du spørgsmål til Nordisk Forum, så kontakt Kvinderådet på kvr@kvinderaad.dk
Udgiver: Kvinderådet
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 18.12.2012
ISSN nr. 1901-1466
Aftalen mellem regeringen og Enhedslisten gav flere penge til ligestillingsindsatsen. I 2013 og 2014 er der 2 mio. ekstra pr. år og i 2015 og 2016 er det 1 mio. årligt. Pengene skal bruges til Nordisk Forum 2014 i regi af Kvinderådet, konkrete debatskabende aktiviteter om mænd og ligestilling samt styrket arbejde med kønsmainstreaming bl.a. i de borgerrettede ydelser. Kvinderådet havde håbet at det ville lykkes at få en regulering af vores finanslovbevilling, der stadig er det samme som i 2005. Sådan gik det ikke, men vi glæder os over det, der blev opnået.
Kvindemuseet kan se frem til 1 mio. årligt i 2013 - 2016 til at styrke museets forskning og formidling. Til lykke, men hvad mon Ellen Trane Nørby (V) siger til det? Vi kan anbefale at hun tager en tur forbi Domkirkepladsen i Aarhus og nyder museets skønne cafe og tankevækkende udstillinger - sammen med sin mor naturligvis.
Regeringen ser fortsat prostitution som et socialt problem, og man er fortsat meget opmærksom på handlede kvinder og vil nu iværksætte en undersøgelse af deres kunder. Fint nok. Men hvad agter regeringen at gøre for den store gruppe kvinder i prostitution, som hverken er danske eller handlede? Ingenting kan man frygte.
Bag initiativet ligger en lyst til, at Norden skal genopfinde sig selv som sprælsk og nytænkende bannerfører for ligestilling mellem kvinder og mænd. Der er brug for et kritisk eftersyn af status. Alt det man kan måle på som løn, politisk indflydelse, arbejdsmarkedsforhold, ansvarsfordelingen i familierne, uddannelse, sundhed osv. Hvordan kan vi gøre det bedre? Men der er i høj grad også brug for nye bud på hvordan ligestilling kan blive en del af løsningen på de problemer, som de nordiske lande er påvirkede af - sammen med resten af verden. Klima, miljø, finanskriser, krige og konflikter, sociale, etniske og religiøse spændinger, fattigdom, ulighed mv.
Der er ikke noget program for Nordisk Forum endnu. Det er nemlig meningen, at de der er interesserede selv byder ind med ideer og konkrete aktiviteter. Men der er selvfølgelig et grundlag, vedtaget af den nordiske arrangørgruppe. Det kan du læse her og en kortere version her. Synes du, det lyder vedkommende og spændende? Og kunne du tænke dig at være med i det forberedende arbejde? Så er du velkommen til at sende en mail til kvr@kvinderaad.dk , så du kan komme på listen over interesserede og blive inviteret til det næste stormøde, der foregår d. 5. februar kl. 16 - 18 i København.
Der er afholdt to stormøder i Danmark, og vi har nedsat nogle arbejdsgrupper, som alle er åbne for nye medlemmer. Det drejer sig om Kultur- og kunstgruppen, Fundraisinggruppen, Mobiliseringsgruppen og Programgruppen.
I begyndelsen af det nye år lanceres en hjemmeside for Nordisk Forum 2014, men indtil da kan du kontakte Kvinderådet for nærmere oplysninger.
Det er efterhånden længe siden, dansk ligestillingsstruktur og politik er blevet analyseret og vurderet. Efter Verdenskvindekonferencen i 1995 blev der nedsat en kommission, der resulterede i en ny struktur for den statslige ligestillingspolitik. Vi fik minister, klagenævn og videncenter og et revideret lovgrundlag. I dag ser strukturen anderledes ud, og det ville i den grad være på sin plads at foretage en samlet analyse af hvordan ligestillingsapparatet virker.
Vold mod kvinder og piger er et globalt problem, der bunder i og fastholder strukturel ulighed mellem kvinder og mænd. Bekæmpelse af vold mod kvinder handler derfor om at fremme ligestilling, og Kvinderådet lægger vægt på at holde fast i den kønsbaserede tilgang til analysen af fænomenet. Danmark har gode tiltag at bidrage med til det internationale samfund, f.eks. gode datakilder, velfungerende krisecentre, inspirerende kampagner målrettet unge, behandlingstilbud til voldsudøvende mænd og træning af professionelle. Men vi er ikke i mål, slet ikke når det gælder forebyggelse, hvor indsatsen stadig er sporadisk, ukoordineret og på projektplan. Sammen med de øvrige medlemmer af Den Europæiske Kvindelobby vil vi arbejde for de 6 P'er: Policy, Prevention, Protection, service Provision, Prosecution og Partnership. Og det gælder alle former for vold mod kvinder.
Kvinderådet og KULU er udpeget af Udenrigsministeriet på baggrund af en indstilling fra paraplyorganisationen NGO Forum.
Kvinderådet ser gode muligheder for at samarbejde med tunesiske kvindeorganisationer, især vil det være oplagt at bruge erfaringerne fra samarbejde med jordanske kvindeorganisationer om at fremme kvinders politiske deltagelse.
Feministens julegaveide
Det er sjovt og udfordrende at være feminist. Hver eneste dag byder på muligheder for at undre sig, og mange dage byder på udfordringer, der er som skabt til at få feministens blod til at rulle og pis til at koge. Det er derfor, de fleste feminister ser hamrende godt ud. Når blodet ruller kan det ses på huden og øjnene, der altid gløder og stråler hos rigtige feminister. Feminister keder sig ikke. De er ofte i gang med at skrive vrede breve eller udtænke metoder til at genere magthaverne, særlig hvis det er mænd, der sidder på magten, og det er det heldigvis for det meste. Eller de skriver mails og sms'er og ruller med deres strålende øjne, fordi der er så meget dumhed omkring dem, som de absolut må kommentere. Det er derfor feminister er psykisk sunde. De sidder ikke og får ondt i maven af indeklemt sorg og frustration over al den dumhed. Nej, ud med det. Feminister får så mange oplevelser, at det halve kunne være nok. De rejser ud i verden for at vise solidaritet med deres medsøstre især i de varme lande, de netværker på livet løs og er eksperter i sociale medier, og de får masser af gode tilbud af enhver slags.
Men der er en slange i feministens paradis: Misundelsen fra omgivelserne, for hvem vil ikke gerne være strålende dejlig, interessant, vidende, skarp, sund, berejst og ombejlet som kun en ægte feminist kan være det. Mange feminister har i årevis ledt forgæves efter den helt rigtige gave til deres misundelige omgivelser. Den, der kunne sprede varme og oplysning hos de vantro. Nu er den der. 100 % co2 neutral, økologisk og uden transfedtsyrer eller andre skadelige stoffer. Ikke noget med børnearbejde. Klassisk, minimalistisk ny-nordisk i stilen. Giv et elegant støttemedlemskab til Kvinderådet. Du betaler kun det første år (min. 200 kr.), resten sørger modtageren selv for. Og som altid støtter staten feministerne, og derfor kan du selvfølgelig trække beløbet fra i skat. Ha-ha, smart på den feministiske win-win måde. Alle bliver glade, verden bliver fuld af feminister og det bliver jul igen med rigtig god plads under træet til de mere ordinære julegaver, som du måske selv er så heldig at få.
Køb støttemedlemskabet direkte hos Kvinderådet eller ring 33 12 80 87. Vi sender gratis ud i lækker gaveæske.
Udgiver: Kvinderådet
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 15.10.2012
ISSN nr. 1901-1466
Kvinderådet mener, at en mere ligelig fordeling af barselsorloven mellem forældrene i det lange løb vil være til gavn for både børn, forældre og arbejdsmarkedet. Børnene får mere far, forældrene får fælles erfaringer med pasningen og omsorgen for det lille nye familiemedlem, og ligestillingen på arbejdsmarkedet får et skub fremad.
Det er mere end ærgerligt at en af de vigtigste reformer nu er sat på stand by, mener Kvinderådet. Og det er svært at få øje på, at der er noget nyt under solen, der kan begrunde en udskydelse.
Kvinderådets Voldsobservatorium har i flere omgange forsøgt at få justitsministeriets bud på, om og hvornår konventionen ratificeres. De seneste oplysninger fra ministeriet er, at der vil ligge et notat klar i slutningen af november. Så er det politikernes tur til at tage stilling til konventionens videre skæbne. Det er ikke en sag, der er hastet igennem. Måske har den ligget nederst i den bunke, der blev skubbet til side under det danske EU formandskab?
Ifølge justitsministeriet er undersøgelsen lige på trapperne, og så får vi tilfredsstillet vores nysgerrighed. Men hvorfor det skal være så velbevaret en hemmelighed, hvad det er Straffelovrådet har haft som arbejdsgrundlag, forstår vi ikke.
Se korrespondancen her.
Kvinderådets mail af 18. juni 2012:
Kvinderådet søger hermed aktindsigt i dokumenter, notater, mailkorrespondance og andet skriftligt materiale der er udgået fra Justitsministeriet til Straffelovrådet vedr. dettes kommissorium og arbejde ift. den undersøgelse af en sexkøbslov, der behandles af Rådet. Justitsministeriets svar 20. juni 2012
På baggrund af svar d. 20. juni fra Justitsministeriet, Strafferetskontoret, (J.nr.: 2012-0940-0212) på Kvinderådet anmodning om aktindsigt i Straffelovrådets arbejde med sexkøbslovgivning søger Kvinderådet aktindsigt i notater om mundtlig kommunikation, der er foregået i Straffelovrådet og mellem Justitsministeriet (eller andre) og Straffelovrådet om undersøgelsen vedr. sexkøb.
Det fremgår af svar på spørgsmål nr. 25 fra Folketingets Retsudvalg og spørgsmål nr. S 450 fra medlem af Folketinget Pernille Skipper, at det forventes at Rådet afslutter arbejdet omkring sommeren 2012. Da prostitution og sexkøb er et område Kvinderådet har beskæftiget sig med og fulgt tæt i flere år, er vi interesserede i at se hvad det præcist er Rådet er blevet bedt om og er i gang med at undersøge og på hvilket grundlag. Rådet har vel næppe selv initieret en sådan undersøgelse og ej heller skrevet sit eget kommissorium,
Kvinderådets brev pr. 29. juni 2012
Justitsministeriets svar pr. 5. juli 2012
En indigneret og handlekraftig kvinde, et postkort med 17 par bryster og en pressemeddelelse. Det var ingredienserne i Kvinderådets debatskabende kampagne for helt almindelige bryster, der gav genlyd i medierne sidste uge i september. Ophavskvinden til kampagnen, Karen Nielsen, kontaktede i sommer Kvinderådet med et forslag om at lave en modkampagne til plastikkirurg Nygarts reklame for 'Nye bryster?', som man har kunnet se på busserne i København. Vi behøvede ikke megen betænkningstid, og bortset fra at vi ikke fik råd til busreklamer, og derfor valgte en go-card kampagne, gik det meste som vi havde håbet på. På Kvinderådets facebook-side kørte debatten om bryster, reklamer, kvinders selvværd osv. et døgns tid. Så fjernede facebook- censuren fotoet og dermed røg også debatindlæggene. Øv. Og tankevækkende i betragtning af hvad der ellers flyder rund på nettet af billeder. Men debatten blev genoplivet, og de mange henvendelser vi har fået samt mediedækningen og blogindlæg vidner om, at det her er et emne, der optager mange, også de unge.
Kampagnen havde ingen løftede pegefingre, men et meget enkelt budskab om at elske sig selv og sine bryster, som man nu engang ser ud. Vi er blevet bekræftet i, at her er en problemstilling, der rør ved noget fundamentalt vigtigt og åbner op for mange spørgsmål - f.eks. om køn, kropsidealer og ungdomskulturer. Derfor vil Kvinderådet undersøge mulighederne for at formidle kampagnen videre i form af plakater og undervisningsmateriale.
Skatteministeren har svaret, og det ligner til forveksling det svar, som den tidligere skatteminister gav på en lignende henvendelse fra Mainstreamingnetværket i forbindelse med den forrige regerings skattereform. Synspunktet er, at skattelovgivningen er kønsneutral, der er ens regler for kvinder og mænd, og derfor er der ingen grund til at foretage en ligestillingsvurdering. Mainstreamingnetværket og ligestillingsminister Manu Sareen har en anden tolkning af, hvad ligestillingstjek af lovgivning går ud på. Det drejer sig om at undersøge såvel tilsigtede som utilsigtede konsekvenser for kvinder og mænd af en given lov. Måske er det svært at forstå, men så kan et tænkt eksempel fra et andet politikområde måske bruges. Hvis politikerne vedtager, at der skal bygges en bro, skal de have foretaget en miljøvurdering for at finde ud af, om broen kan få konsekvenser for miljøet. Det kan være at broen vil influere på fiskebestanden, fordi fiskene bevæger sig lige netop der, hvor bropillerne skal stå. Det er en utilsigtet konsekvens for fisk af en lov, der handler om trafik og ikke om fisk. Og netop derfor er en miljøvurdering relevant. Læs hele korrespondancen her. Brev fra mainstreamingsnetværket - Svar fra skatteministeren - brev fra mainstreamingsnetværket - Vi venter spændt på skatteministerens svar.
Nordisk Forum 2014 har til formål at puste liv i Norden som ligestillingens fortrop og eksperimentarium. Derfor skal konferencen summe af stemmer fra Norden, men forhåbentlig også af stemmer fra det øvrige Europa og den ganske verden. De nordiske ligestillingsmodeller har nemlig brug for inspiration udefra. Nordisk Forum gennemføres med flere forskellige spor. Det ene spor bliver et officielt program planlagt af organisationerne bag Nordisk Forum. Det andet spor bliver alle de aktiviteter, som deltagerne byder ind med. Der planlægges et kunst- og kulturprogram. Og så skal der selvfølgelig også festes.
Historien bag Nordisk Forum 2014 går tilbage til 80'ernes og 90'ernes store kvindekonferencer i Norden. Dengang var det Nordisk Ministerråd, der tog initiativet og gennemførte Nordisk Forum i Oslo i 1988 og i Turku/Åbo i 1994. Lige som de fire store FN Verdenskvindekonferencer har betydet et enormt løft for den globale kvindebevægelses kamp for kvinders rettigheder, har de nordiske konferencer været med til at sætte nye dagsordener.
Det er den svenske kvindelobby, der har taget initiativ til at genoplive Nordisk Forum. De samlede for et års tid siden de nordiske kvindeorganisationer til et seminar for at vejre stemningen for et sådant stort NGO-initiativ. Kvinderådet hoppede med på ideen, og det samme gjorde organisationer fra Norge, Finland og Island.
En nordisk styregruppe er nu i fuld gang med den overordnede planlægning: Indhold, finansiering, kommunikation og logistik er noget af det, styregruppen arbejder med. Malmø kommune har takket ja til at være værtsby for arrangementet, og der er fundet egnede lokaliteter.
De nationale forberedelser er også i gang. I Danmark holdt vi det første offentlige møde om Nordisk Forum i august. Der var fuld opbakning til ideen, og der blev nedsat en koordineringsgruppe og nogle arbejdsgrupper, der skal udbrede kendskabet til eventen og få gang i den nationale forberedelse. Alle er velkomne til stormøderne og i arbejdsgrupperne. Næste stormøde holdes d. 5. februar 2013 kl. 16 - 18 i Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsens Gade 10, 3. sal.
Kontakt Kvinderådets sekretariat hvis du vil vide mere om Nordisk Forum 2014.
I slutningen af september havde Kvinderådet inviteret en dansk politikerdelegation til Jordan for at give et indtryk af, hvilke barrierer og muligheder der er for kvinder i politik i Jordan. De danske politikere bidrog med erfaringer fra kommunalpolitik og Folketinget. Med på turen var MFerne Inger Støjberg og Fatma Øktem, Venstre, kommunalpolitikerne Vibeke Ejlertsen, Soc., Miasser Hawwa, SF, og Grethe Saabye, Kons.
Fra Kvinderådet deltog styrelsesmedlem og medlem af regionsrådet for Storkøbenhavn Susanne Langer, Enhedslisten, samt forkvinde Randi Iversen, styrelsesmedlem Lani Bannach og projektleder Majken Lundberg.
Kvinderådets jordanske partnerorganisation Zenid havde arrangeret møder med kvindelige parlamentsmedlemmer og med prinsesse Basma, der er dedikeret fortaler for kvinders rettigheder i Jordan. De danske politikere fik også lejlighed til at besøge aktive kvinder i den konservative provins Ma'an, hvor partnerorganisationen gennemfører træningskurser for kvinder.
Kvinderådet og partner vil søge om en ny projektperiode med fokus på kvinders deltagelse i politik.
Offentligt møde i København d. 8. november og i Århus d. 15. november.
I København kan du høre Rasmus Nørlem Sørensen, Trine Mygind Korsby og Sira Storhmann samt Line Barfoed og Britta Thomsen. Se program og tilmelding her
I Århus kan du høre Rasmus Nørlem Sørensen, Nell Rasmussen samt Pernille Skipper og Britta Thomsen. Se program og tilmelding her.
Udgiver: Kvinderådet
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 06.07.2012
ISSN nr. 1901-1466
UN Women i København
I 2013 åbner UN Women, FNs centrale organisation for arbejdet med ligestilling og kvinders vilkår, et nordisk kontor i København i første halvdel af 2013. Kontoret skal ligge i Marmorbyen i Nordhavn sammen med de øvrige FN-bygninger og dets opgaver vil bl.a. omfatte rollen som informationsvirksomhed og forbindelseskontor. Se pressemeddelelsen fra Udenrigsministeriet her.
UN Women’s Leader Forum
UN Women markerede sig på Rio +20 med en event som de kaldte UN Women Leader’s Forum. UN Women Leader’s Forum bestod af en række kvindelige stats- og regeringsledere som sammen udformede en erklæring om resultaterne fra topmødet. I erklæringen var der lagt vægt på både udfordringer og fremskridt: Det går langsomt fremad for ligestillingen og styrkelsen af kvinder ifht. målene fra Beijing Platform for Action, Rio-deklarationen samt andre vigtige aftaler og traktater. Der er dog også tilbagegang i kvinders deltagelse i politik i visse lande og vi ser også et behov for at der bliver gjort mere for at beskytte kvinder seksuelle og reproduktive rettigheder i henhold til aftalerne fra Beijing og Kairo. Se hele erklæringen på UN Womens hjemmeside her.
Udgiver: Kvinderådet
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 02.05.2012
ISSN nr. 1901-1466
Det er ikke nyt, at der i dele af erhvervslivet er stor modstand mod kvoter. Det var der i 2010 og det er der stadig. Det nye er, at vi har fået en regering, der faktisk kunne have indført den kvoteordning, den foreslog i 2010, hvis den ville og turde.
Kvinderådet ser fortsat kvoter som et effektivt middel til at skabe mere ligestilling i virksomhedsbestyrelserne. Det er et mål i sig selv, og derfor er det ikke afgørende for vores stillingtagen, om det kan bevises, at flere kvinder i bestyrelser skaber øget indtjening. Men noget tyder på det - det og meget andet kan man læse mere om på Kvinfos hjemmeside med nyheder og baggrundsstof om kvinder i ledelse og bestyrelser http://forside.kvinfo.dk/tema/Fokus_paa/kvinder_i_ledelse_og_bestyrelser
Se også Den Europæiske Kvindelobbys (EWL)nyeste rapport om kvinder i bestyrelser "Women on boards in Europe. From a snail's pace to a giant leap?" Rapporten beskriver metoder og fremskridt i ni EU lande samt Norge og oplister EWLs anbefalinger, som bl.a. er bindende lovgivning om 50 % kvinder i bestyrelser i 2020. http://www.womenlobby.org/spip.php?article3188&lang=en
Erfaringer fra bl.a. Danmark viser, at uden bindende lovgivning går det kun langsomt fremad med at få flere kvinder ind i bestyrelserne, selvom selvregulerende initiativer kan være med til at ændre holdninger og således gøde jorden for bindende lovgivning. Til gengæld viser erfaringer fra f.eks. Norge og Frankrig, at lovgivning på området er en meget mere effektiv måde at få flere kvinder ind i bestyrelserne.
Kommissionen overvejer derfor at bruge lovgivning som et redskab til at få flere kvinder ind i bestyrelserne og spørgsmålet går dels på, hvorvidt lovgivning er en god løsning og hvordan lovgivningen i givet fald skal udformes; hvor stor en procentdel af bestyrelserne skal være kvinder og hvornår skal dette mål være nået etc.? Se Kommissionens spørgsmål her
Fristen for at indsende bidrag er d. 28. maj
Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor det synes umuligt at rykke FN i progressiv retning når det gælder centrale spørgsmål om kvinders rettigheder. De seneste års samlinger i FNs Kvindekommission har mest af alt demonstreret, at kvinders ret til at bestemme over egen krop og seksualitet stadig er et sprængfarligt emne, der udløser den ene konflikt efter den anden, endeløse forhandlinger og mangel på resultater. I år var positionerne så fastlåste, at der slet ikke kom noget vedtaget dokument ud af 2 ugers bestræbelser. Hvis det er betegnende for, hvad der kan vedtages på en verdenskvindekonference, vil resultatet være negativt eller i bedste fald ligegyldigt. Men man kan også vælge at se en ny verdenskvindekonference som en fantastisk mulighed for at få kvinders rettigheder og køn på den globale dagsorden igen. Som det skete i 1995 og i løbet af FNs Kvinde-10 år fra 1975 - 85.
Kvinderådets styrelse diskuterer forslaget om ny verdenskvindekonference på forårets styrelsesmøder i maj og juni, og alle er velkomne til at bidrage med synspunkter. Input til styrelsens diskussion sendes på mail til randi.theil@kvinderaad.dk
Det er den svenske kvindelobby, der har taget initiativ til at samle de nordiske kvindeorganisationer om ideen, og Kvinderådet er med i den nordiske forberedelsesgruppe som dansk koordinator. Efter at tid og sted er på plads bliver det næste store skridt at tage fat på forberedelserne i de enkelte lande. Værdien af Nordisk Forum ligger mindst lige så meget i forberedelserne som i selve arrangementet, for vi får foræret en anledning til at mødes på kryds og tværs af vante tilhørsforhold og diskutere, hvad vi synes er allermest vigtigt ud fra et kvinde- og ligestillingsperspektiv.
Kvinderådet har påtaget sig at stå for koordineringen af de danske forberedelser, og vi håber, at den proces kan være med til at danne nye netværk og sparke nyt liv og energi ind i den danske kønsdebat og ligestillingspolitik. Inden længe inviterer vi til det første stormøde om Nordisk Forum. Glæd jer.
Anbefalingerne, som 10 organisationer, heriblandt Kvinderådet, er medunderskrivere på, peger på muligheder for forbedringer indenfor 3 områder: Flere ofre skal identificeres, refleksionsperioden og den forberedte hjemsendelse skal forbedres, samt endelig at der i asyl processen kommer fokus på muligheden for at tilkende asyl med henvisning til risikoen for forfølgelse ved hjemsendelse.
Organisationerne peger på, at loven trænger til et virkelighedstjek. I sin nuværende form er den slet ikke tilpasset udfordringerne på det danske arbejdsmarked. Et andet problem er, at loven ikke bliver efterlevet. En undersøgelse fra SFI har vist, at de danske virksomheder ser stort på kravet om at lave kønsopdelt lønstatistik .
"Det er helt urimeligt, at kvinders arbejde stadigvæk ikke vurderes lige så højt som mænds. Derfor må politikerne sikre en lovgivning, der gør det muligt at sammenligne værdien af arbejde på tværs af fag, brancher og sektorer" sagde Kvinderådets forkvinde Randi Iversen ved arrangementet 2. maj.
Udgiver: Kvinderådet
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 15.12.2011
ISSN nr. 1901-1466
Se http://eu2012.dk/ da for flere nyheder om det danske EU formandskab.
Men, men - vi gør det selvfølgelig alligevel inden for de rammer, vi har. Kvinderådet arbejder pt. på at organisere en åben konference med europæisk deltagelse om trafficking og prostitution. I EU's Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010 - 2015 er trafficking omfattet af målet om at bekæmpe alle former for kønsbaseret vold. Med konferencen vil vi kaste lys over de forskellige europæiske initiativer for at fremme en bedre dansk og europæisk indsats. Tid og sted er endnu ikke fastlagt.
Vi forventer at det bliver travle uger for den danske delegation, da det danske EU formandskab betyder, at Danmark kommer til at spille en særligt aktiv rolle.
Kvinderådets medlem af delegationen bliver Randi Iversen, og hun skal bl.a. sikre, at NGOernes diskussioner og positioner formidles til den danske delegation og om muligt reflekteres i forhandlingerne.
Find yderligere information på http://www.un.org/womenwatch/daw/csw/56sess.htm
På et møde med ligestillingsminister Manu Sareen d. 24. november forelagde Lene Johannessen, Chris Poole og Randi Theil fra Voldsobservatoriet nogle anbefalinger til en forbedret indsats:
1. Vold er ikke kønsneutral og derfor skal forebyggelse baseres på viden om kønnets betydning for voldsudøvelse og ulighed mellem kvinder og mænd.
2. Primær forebyggelse af seksuelle overgreb skal opprioriteres, således at fokus ikke alene er på fysisk vold i nære relationer.
3. Daginstitutioner, folkeskole og ungdomsuddannelser spiller en central rolle i forebyggelsen, og derfor skal viden om køn og konflikthåndtering integreres i børne-, ungdoms- og professionsuddannelserne.
4. Den kommunale indsats skal styrkes ved at der udarbejdes handlingsplaner samt udpeges personer, der er ansvarlige for etablering og ledelse af tværfaglige teams på området.
Der er brug for en pose penge til at sætte gang i arbejdet med en handlingsplan om primær forebyggelse af kønsbaseret vold, og der er behov for et bredt tværfagligt samarbejde, fordi opgaven er så omfattende.
Tænketanken opstod som en reaktion på fhv. ligestillingsminister Lykke Friis' mandepanel, der blev lanceret som 'breaking news' i forbindelse med 8. marts 2011. Lykke Friis blev dengang kritiseret for at mandepanelet var for snævert sammensat primært af mænd fra erhvervslivet. En anden kritik var, at der var lagt op til en holdnings- og ikke en vidensbaseret tilgang til mænd og ligestilling. Sociolog Marie Valentin Bech tog initiativ til at danne Tænketanken Viden om Mænd, der altså har vist sig at være et meget effektivt redskab til at få nogle forslag på bordet. Ministerens mandepanel ser ud til at være afgået ved døden.
http://ing.dk/artikel/124240-historisk-loensejr-til-kvindelige-ingenioerer#p392978
Inspirationen er de store nordiske konferencer, der under navnet Nordisk Forum blev holdt i Oslo 1988 og Åbo 1994, hvor tusindvis af deltagere fra hele Norden mødtes i workshops, politiske debatter til foredrag og fester.
Seminaret besluttede at arbejde for et nyt Nordisk Forum (eller hvad det nu skal hedde)i Sverige i 2013. Inden den endelige beslutning kan træffes, skal en masse praktiske og organisatoriske spørgsmål være afklarede, f.eks. hvilken svensk by, der vil påtage sig værtskabet for et sådant arrangement. Derfor er der nedsat en foreløbig styregruppe med to medlemmer fra hvert land, som inden april 2012 skal have styr på de helt overordnede rammer. Fra Danmark er det Marianne Bruun og Helle Poulsen fra Kvinderådets styrelse, der er med i styregruppen.
Mødet holdes som sædvanlig i Socialdemokraternes gruppeværelse på Christiansborg kl. 16 - 18. Vi byder på kurvand og chokolade.
Tilmelding nødvendig til kvr@kvinderaad.dk senest d. 25. januar 2012.
Det er store beslutninger, der skal træffes. Og her kommer Kvinderådets Juleservice ind i billedet med en hjælpende hånd til den travle feminist. På feel-good siden kan vi anbefale et støttemedlemskab til Kvinderådet. Det koster kun 200 kr. om året se www.kvinderaadet/støtte . Da det nu er jul og vi alle sammen skal være gode ved hinanden, kan Kvinderådets Juleservice også anbefale konkurrerende produkter inden for sortimentet feministisk feel-good, hvor også Dansk Kvindesamfund og KULU er leveringsdygtige, se http://kvindenogsamfundet.dk/index.php?id=152 og http://www.kulu.dk/Giv_pige_ret.htm
Herretrussen er i al sin enkelhed en udmærket gave. Men hvilket mærke skal man vælge? Juleservice oplyser, at mærket JBS ikke kan anbefales. Det er kommet på den feministiske negativliste, efter at JBS produkter igen i år er blevet lanceret i en helt igennem sexistisk og diskriminerende reklame.
Så er der oplevelsesgaven. Flyrejsen ud i det blå. Også her er der et firma på negativlisten, Ryanair, og begrundelsen er den samme som ovenfor, nemlig sexistisk og diskriminerende reklame. Vælg andre firmaer, eller find på noget bedre. Med denne opfordring ønsker vi alle læserne god jul og godt nytår.
Udgiver: Kvinderådet
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 17.10.2011
ISSN nr. 1901-1466
Velkommen til Manu Sareen, der også er kirkeminister og minister for nordiske anliggender. Vi håber, at denne kombination af ministerområder betyder, at Manu Sareen får rigtig god tid til ligestillingsområdet, som trænger til ressourcer og politisk opmærksomhed.
En anden mærkesag handler om Ligebehandlingsnævnet, som nu skal have mulighed for at tage sager op af egen drift. Det foreslog Kvinderådet, da nævnet blev nedsat, fordi der er brug for en aktiv indsats for at afdække ligebehandlingsproblemer.
På ligelønsområdet vil regeringen undersøge mulighederne for at udbygge kønsopdelt lønstatistik. Hvad der ligger i den formulering er ikke lysende klart. Forhåbentlig kommer der en ændring af ligelønsloven, så flere virksomheder og ansatte omfattes.
Familiesammenførte personer, der er udsat for vold i hjemmet, skal have ret til fortsat opholdstilladelse.
Frivilligt enlige mødre skal sidestilles med andre enlige forsørgere i forhold til blandt andet det særlige børnetilskud.
Endelig vil regeringen gennemføre en helhedsindsats for udsatte drenge. Det handler blandt andet om at se på etnisk- og kønsdiskrimination i forbindelse med praktikpladser.
Hjemme igen på kontoret kører en statistiker de indsamlede data gennem en hel masse databehandlingssystemer og ud kommer så resultatet. Sandheden om fattigdom i Danmark. SFI kan konkludere at der er to fattige i Danmark, muligvis tre - men vedkommende var så skæv at han havde overordentlig svært ved at forstå spørgsmålene.
En sådan opgave har SFI fået i virkeligheden. Dog skulle man ikke undersøge fattigdom i Danmark men prostitution i Danmark. Men måden man undersøgte det på, de mennesker der ville og kunne tale med SFI og det, der kom ud af det, svarer desværre lidt for godt til ovenstående karikatur.
Undersøg prostitution og prostitutionens omfang i Danmark. Det var den opgave SFI sagde ja til, da de modtog penge fra SATS-puljen. En opgave, der må have været langt større og vanskeligere end SFI havde forestillet sig. For man prøver at få gjort undersøgelsen repræsentativ, det lykkes bare ikke. Så en undersøgelse over prostitution i Danmark bliver det aldrig til, dertil er prostitutionsmiljøet for vanskeligt tilgængeligt for de midler og timer, som SFI åbenbart har haft til rådighed. Dette kunne en pilot undersøgelse have vist, men en sådan er ikke foretaget.
Et af undersøgelsens største problemer beskriver rapporten selv "de prostituerede, der har deltaget i undersøgelsen, er givetvis ikke repræsentative for alle prostituerede" og det fremhæves endvidere at "de ting, som denne undersøgelses informanter og respondenter lægger vægt på, kunne have haft en anden vægt, hvis det i højere grad var lykkedes at komme i kontakt med udenlandske gadeprostituerede og kvinder på thai-klinikker". Alt i alt er de undersøgte prostituerede altså ikke lig med det gennemsnit af prostituerede, man måtte tro lå til grund for en undersøgelse, der kalder sig "Prostitution i Danmark".
Forskerne opremser selv mange fejlkilder. Blandt andet fremhæves det, at der er tale om prostituerede, der aktivt har valgt at blive interviewet eller udfylde et spørgeskema, hvilket overvejende kan have været de ressourcestærke prostituerede, og at disse kan have haft en interesse i at udtale sig. Endelig er det trist at notere sig, at mange udenlandske prostituerede ikke har kunnet indgå i undersøgelsen fordi de, som der står, har haft store vanskeligheder ift. at forstå basale spørgsmål på engelsk. En tolk burde have været på sin plads, så denne gruppe kvinder også kunne føle at de bliver hørt. Også den kvantitative del af undersøgelsen svigter de udenlandske prostituerede, her er 290 danske prostituerede hørt mod blot 23 udenlandske.
Og hvor mange prostituerede når undersøgelsen så frem til, at der er i Danmark? 3.131. Et tal der ligger mere end 2000 personer under det tal som Danmark bl.a. har indberettet til FN i vores CEDAW rapporter. Forskerne gør dog opmærksom på, at det er et absolut minimumstal. Det er bare ikke det man får at vide, når eksempelvis SFI selv indkalder til møde om undersøgelsen. Så er 3131 lige pludselig det egentlige tal, ikke noget med minimum eller absolut. Igen er der en række forbehold. De 3131 indeholder ikke tal for den mandlige prostitution, det indeholder heller ikke tal for omfanget af stripbarprostitution eller swingerklub prostitution, ligesom prostituerede under 18 år heller ikke tælles med. For at nævne nogle.
Statistiker Inge Henningsen siger om problemet med den manglende repræsentativitet bl.a.:"Tænk på at forudsige mandatfordelingen ved et folketingsvalg ved kun at spørge mænd. Eller at lave et skøn over befolkningens SMS-forbrug ved fortrinsvis at spørge folk over 80, hvor meget de SMSer og så fremstille det som om, det dækker hele befolkningen".
8. marts initiativet har også været meget kritisk overfor undersøgelsen og skriver bl.a. "Der sker en besynderlig nedtoning af den vold og de grænseoverskridelser, prostituerede oplever, og der reflekteres ikke over, hvorfor voldsprocenterne er lavere i denne undersøgelse end i alle andre lignende undersøgelser" og endvidere "Udenlandske prostitueredes vilkår og vilkårene for kvinder ophørt i prostitution er stort set usynlige i rapporten, således at resultaterne skævvrides til fordel for danske, ressourcestærke, nuværende bordelprostituerede".
Kvinderådet mener, det er ærgerligt at SFI vælger at offentliggøre en undersøgelse, der har så væsentlige mangler bl.a. i forhold til repræsentativitet. Og det er naivt at tro, at alle forbeholdene vil blive citeret i pressen, specielt når ens egen presseafdeling ser stort på dem.
For selve undersøgelsen "Prostitution i Danmark" (SFI, 2011), se...
For 8. marts initiativets kritik af rapporten, kort version, se...
For 8. marts initiativets kritik af rapporten, lang version, se...
For statistiker Inge Henningsens kritik af de statistiske metoder, se...
Hvis EU ikke magter at hænge sammen, betyder det så et tilbageslag for ligestillingen? - var et af de underliggende spørgsmål.
Konferencens temaer var kvinders økonomiske uafhængighed, ligeløn, kønsbaseret vold og ligestilling i beslutningsprocesser. Under ligelønstemaet præsenterede Annelise Rasmussen, 3F og Trine Lund Niegel, DM, erfaringer fra Det Nationale Ligelønsnetværk i Danmark. Der var grin og klapsalver til netværkets satiriske film om 'den lille forskel' - se filmen her.
Fra Kvinderådet deltog forkvinde Randi Iversen og sekretariatsleder Randi Theil.
I spørgepanelet sad bl.a. Kvinderådets forkvinde Randi Iversen. Hun tog fat i spørgsmålet om at dreje indsatsen fra behandling til forebyggelse af den kønsbaserede vold. Bachelet sagde i sit svar, at hun anså skolen som det vigtigste sted for bedre forebyggelse.
Ruth Emerek, Birte Siim, Stine Thidemann Faber, Lise Rolandsen Agustin og Helene Pristed Nielsen indgår i Centret.
Der er etableret et dialogforum for Centret, hvor bl.a. Marianne Bruun, 3F har sæde.
Den 24. - 25. november holdes en stor kick-off konference.
Centret er løbet flot og stort i gang med ganske betragtelige millionbevillinger. Blandt andet har Det Obelske Familiefond og AAU støttet et forskningsprojekt om den globale udkant - med fokus på Nordjylland som case. Hovedformålet er at studere globaliseringens gennemslagskraft ud fra et køns- og intersektionalitetsperspektiv.
Planlægningskonferencen foregår d. 12. - 13. november i Kungälv (i nærheden af Göteborg). Se program her. Tilmeldingsfristen var 17. oktober, men måske der er en plads eller to tilbage.
Vi har skrevet til alle partiers kvindelige kandidater med en opfordring om at gøre den sidste fredag før valget til landsdækkende kampagnedag for flere kvinder i politik.
Forud for kommunalvalget i 2009 tog Kvinderådet initiativ til en fælles kampagnedag, og den ide blev der taget godt imod blandt de kvindelige kandidater. Der var tværpolitiske aktiviteter i 59 kommuner med masser af lokal pressedækning. Vi håber på lige så stor entusiasme op til folketingsvalget, og vi har produceret et inspirationskatalog med ideer til tværpolitiske aktiviteter samt et postkort til uddeling.
En anden del af kampagnen har fokus på partiernes ligestillingspolitik. Vi har stillet de ligestillingspolitiske ordførere 7 spørgsmål om centrale ligestillingsemner, og svarene er offentliggjort på www.kvinderaadet.dk. i en vælgerguide, der opdateres løbende.
download postkort og inspirationskatalog
Endelig kom den så, næsten et halvt år forsinket. Regeringen og satspuljepartierne blev til sidst enige. Hvorfor de handlede kvinder og alle vi andre interesserede skulle vente så længe, står efter endt læsning hen i det uvisse. Der er ingen store ændringer, ingen store nye tiltag, men flere skridt i den rigtige retning og så nogle hop på stedet, hvor vi godt kunne have tænkt os mere handling.
Der er afsat 85,6 mio. kr. til arbejdet i handlingsplanens fire-årige løbetid (2011-14) til nationale og sociale aktiviteter. Udover dette beløb kommer udgifter til politiets indsats, forebyggelsesinitiativer i afsenderlandene samt noget af indsatsen med fokus på handlede børn.
Man starter jo altid med det positive, således også i Kvinderådets Nyhedsbrev. Og blandt de positive tiltag kan vi bl.a. pege på følgende:
Mulige ofre skal på krisecenter ikke i fængsel. Rigspolitiets vejledning på dette område ændres nu som det hedder i handlingsplanen "med henblik på at sikre kendskab til den mulighed, som udlændingeloven giver, for at anbringe kvinder, der (endnu) ikke er vurderet handlet, på krisecenter". Det er vigtig information at få ud i politiet, så kvinderne politiet støder på køres til et krisecenter og ikke til et fængsel. Det fremhæves nemlig i rapporten at anbringelse på et krisecenter i stedet for at frihedsberøve kvinderne i et vist omfang har medvirket til at kvinderne i højere grad har samarbejdet med politiet, herunder givet politiet relevante oplysninger om bagmænd.
Evaluering af den forberedte hjemsendelse. Vi håber at der heri ligger en evaluering af hele refleksionsperioden, som få kvinder har taget imod. Det er en evaluering Kvinderådet har efterspurgt. Hvad er det der gør, at mange kvinder åbenbart ikke finder refleksionsperioden særligt tillokkende, er vigtigt at vide. Ligesom det er vigtigt at vide, som det skrives i handlingsplanen, hvorfor så relativt få tager imod tilbuddet om forberedt hjemsendelse.
Mødestederne med sundhedstilbud videreudvikles. Dette er positivt, da mødestederne og deres sundhedstilbud er en vigtig indgang til at møde og få snakket med kvinderne.
Så er der jo altid noget man gerne havde set styrket yderligere eller gjort på en anden måde, under denne kategori kan nævnes:
Færre køber ydelser af ofre for menneskehandel er et af målene for handlingsplanen. Et mål vi kun kan hilse velkommen. Men om det denne gang lykkes via information og oplysning må vi desværre stille os skeptiske overfor. Vi har ikke tidligere set tal der viser at efterspørgslen skulle være faldet efter andre offentlige oplysningskampagner. Det er ikke nogen hemmelighed at Kvinderådet gerne så oplysning og information fulgt op af et forbud mod køb af seksuelle ydelser.
Refleksionsperioden og ophold. Refleksionsperioden er ikke blevet udvidet og vi kan ikke se, at kvinderne reelt har større håb om at få lov til at blive i landet med denne handlingsplan (selvom de nu skal oplyses om mulighederne) end med den forrige. Spørgsmålet er stadig om vi som samfund "rydder godt nok op" efter de af vores medborgere, der efterspørger kvinderne og køber seksuelle ydelser af dem. Kvinderådet så gerne at fokus i mindre grad var på hjemsendelse af kvinderne, men at flere fik mulighed for at blive i landet, hvis de ønsker det.
Måltal - tak. Ved flere af indsatsområderne og målene herunder er det meget vagt, hvad man ønsker at opnå. Man ønsker eksempelvis at "en relativt større andel af ofrene for menneskehandel tager imod tilbuddet om en forberedt hjemsendelse" og at "færre køber ydelser udbudt af ofre for menneskehandel". Hvor mange procent af de identificerede kvinder ønsker man tager imod tilbuddet om forberedt hjemsendelse? Hvorfor sætter man ikke et måltal for sin indsats og hvor meget skal efterspørgslen dale før man er tilfreds? Det kunne være spændende at vide hvor højt eller lavt overliggeren sættes og nemmere for dem der ved handlingsplanens udløb i 2014 skal lave den eksterne evaluering af hvorvidt målene er opfyldt.
Handlingsplanen kan bl.a. findes på ligestillingsafdelingens http://www.lige.dk/ og Kvinderådets hjemmeside http://www.kvinderaadet.dk/
Som et led i dette samarbejde havde vi i en uge i slutningen af maj besøg af ni politisk aktive kvinder, heriblandt en af kun tolv kvinder i det jordanske parlament, og en repræsentant fra hver partnerorganisation. Som aftalt med vores partnerorganisationer skulle vores gæster studere politik, demokrati og ligestilling i Danmark.
Hovedtemaer under kvindernes ugelange besøg var således at give kvinderne indtryk af:
- partiernes rolle i det danske demokrati
- ligestillingspolitikens muligheder i stat og kommuner
- forholdet mellem stat og kommuner
Det blev en intensiv uge, hvor vi besøgte flere af vores mange medlemsorganisationer. På parti siden var vi i Venstres hovedkvarter i Holte for at høre om parti traditionen og hvor omfattende organiseringen internt i et parti er. DSU fortalte om politisk engagement hos unge mennesker og hvordan man kan have en ungdomsudgave af et "voksen" parti, der ikke nødvendigvis altid mener det samme. I et land som Jordan, hvor man ikke kan blive valgt før man er tredive, var det en positiv oplevelse for delegationsmedlemmerne at høre om DSUernes engagement.
Et besøg og en rundvisning i Folketinget skulle der også være tid til. Enhedslisten og Line Barfod var værter. Og det var ikke kun ligestilling, delegationen spurgte ind til. Et kig ned i Folketingssalen og på talerstolen fik de jordanske kvinder til at spørge, om der var fysisk handicappede medlemmer af Folketinget og i givet fald hvordan de kunne bestige talerstolen. Generelt var delegationen meget imponeret over antallet af unge kvinder i Folketinget og ville meget gerne have besøg af dem i Jordan til inspiration og erfaringsudveksling.
Nyborg og Københavns kommuner gav delegationen et indblik i hvordan en ligestillingsindsats kan se ud på kommunalt niveau. Specielt de to kommuners forsøg på at få mænd til at søge over i typiske kvindefag vakte respekt og begejstring blandt delegationsmedlemmerne.
Det samme gjorde den kommunale udligningsordning, da denne blev præsenteret ved et besøg i Kommunernes Landsforening. Danske kommuner har generelt et meget større råderum end de jordanske, og den kommunale skat - og altså udligningsordningen - udløste klapsalver!
En begivenhedsrig tur, som sendte delegationen tilbage med mange indtryk og ideer, der forhåbentlig kan virke til inspiration i kvindernes hverdag og vores partnerorganisationers arbejde.
I det kommende år planlægges træningsworkshops og en dansk politiker delegation, der skal "den anden vej" for at stifte bekendtskab med kvindelige jordanske politikeres hverdag og det politiske set-up, de bevæger sig i.
Samarbejdet mellem Kvinderådet og jordanske partnere om kvinder i politik er en del af et større partnerskabsprojekt som administreres af KVINFO og finansieres af Udenrigsministeriet under Partnerskab og Dialog og Reform.
Programmets første møde var med Dagmar Schumacher, som er direktør for FN's "UN Women" kontor i Bruxelles, som blev etableret for 3 år siden som en UNIFEM enhed. Direktøren tiltrådte 1.07.2010, og enheden har været operativ siden januar 2011. Dagmar Schumacher fremhævede, at det var pga. kvinde-NGO'er og ikke mindst EWL (Den Europæiske Kvindelobby), at processen fra beslutningen om at etablere UN Women til etableringen af en virksom enhed har været kortvarig. Hovedkvarteret ligger i New York, og der er 78 lokale enheder rundt om i hele verden. Det årlige budget er på 500 mill. US $. Michelle Bachelet er udnævnt til executive director, en post på niveauet lige under generalsekretæren. Hun er medlem af FNs Chief Executive Board.
De prioriterede opgaver for UN Women er :
Delegationen mødtes med Leanda Barrintgton fra EWL, som fortalte om Kvindelobbyens arbejde og kommende indsatsområder, der blandt andet er koncentreret om kønskvoter, barselsregler, kvinder og medier og vold mod kvinder incl. prostitution og trafficking. EWL betragter prostitution og trafficking som vold mod kvinder og en krænkelse af deres frihed og rettigheder. EWL går ind for kriminalisering af sex-købere.
Leanda Barrington refererede det aktuelle arbejde i kommissionen om lovgivning vedr. polititilhold. Forslaget blev ikke behandlet som et vold mod kvinder forslag men i lyset af bestemmelsen om den enkeltes fri bevægelighed i EU. Hvis man ikke kan bevæge sig frit pga. trussel fra en anden person, kan man ikke udleve sine friheder. Derfor er der stillet forslag om, at polititilhold skal gælde over grænser.
Den danske EU parlamentariker fra Socialdemokraterne Britta Thomsen mødtes med delegationen og informerede om arbejdet i EU Parlamentet i almindelighed og i Kvindeudvalget i særdeleshed. Vedr. kvotedebatten er der p.t. skred i holdningerne i kvoternes favør - selv blandt de borgerlige kvinder. Spanien arbejder med paritetsbegrebet; 50/50 fordeling mellem kvinder og mænd. Med afsæt i traktaten er der allerede grundlag for at lave særbehandling af det desfavoriserede køn. Med hensyn til det nye barseldirektiv går Parlamentet ind for det, men Kommisssionen kan ikke blive enige. Kvinder og pension er endnu et område, hvor der arbejdes på at fremkomme med et direktiv.
Eva-Britt Svensson, formand for Udvalget vedrørende Kvinders Rettigheder, mødtes med delegationen for at give indblik i Kvindeudvalgets aktuelle arbejde. Prioriteterne i 2011 er følgende:
Sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv
Barselorlovsdirektivet
Kønskvoter
Enlige mødre
Situationen i Nordafrika efter demonstrationerne tidligere i 2011
Pension
Delegationen overværede en del af Kvindeudvalgets møde, hvor blandt andet en domstolsafgørelse om køn som faktor ved vurdering af forsikringsrisiko blev drøftet. Margot Wallström, FN' s særlige repræsentant for seksuel vold i konfliktsituationer og Denis Mukwege, gynækolog ved Panzi-hospitalet i Bukavu leverede redegørelser om seksuel vold i konfliktsituationer med særlig vægt på situationen i Congo.
Den Svenske EU mission var vært for et seminar om børnepasning med særlig vægt på private løsninger og andre alternativer til de offentlige børnepasningstilbud. Omdrejningspunktet var Lissabon Strategien, der taler om, at børnepasningsmuligheder er afgørende for at nå 2020 udviklingsmålene.
Der var bred enighed om, at børnepasning skal leve op til følgende tre krav: affordability, accesability og high quality.
Ud over de ovenfor omtalte møder var der også mulighed for at møde Sylvie Finne fra EU Kommissionens Gender Unit, Marc Tarabelle fra Kvindeudvalget og ETUC (Europæisk Fagbevægelse).
Studierejsen gav et godt indblik i arbejdet med ligestillingspolitik i EU og i EU parlamentet som institution. Det var tydeligt, at der ligger en stor udfordring i at opnå enighed om politikken blandt de 27 medlemslande, som rummer store individuelle forskelle - ikke mindst når der er tale om køn og ligestilling.
I undersøgelsen melder næsten halvdelen af de prostituerede ud, at de har psykiske symptomer som depression og svære koncentrationsproblemer. Samtidig tilkendegiver 44 % af de prostituerede, at de har overvejelser om at stoppe i prostitution indenfor det nærmeste år. Desværre er det kun 6 % af de prostituerede, der gerne vil stoppe, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at der eksisterer tilbud, som kan hjælpe dem med problemstillinger i den forbindelse. 30 % finder at der slet ikke eksisterer tilbud. Nedslående tal, der kalder på handling.
Kvinderådet mener, at der er brug for exit strategier med frit lejde ordninger, så det bliver lettere for en prostitueret at komme ud af prostitution.
se Kvinderådets pressemeddelelse og link til rapporten
Kvinderådets høringssvar gentager de kritikpunkter, vi hele tiden har haft, nemlig at Nævnets opgaver er for snævert definerede. Vi ville gerne have haft et ombud, der kunne tage sager op af egen drift. Endvidere er Nævnets ressourcer for få, hvilket betyder manglende synlighed og for lange sagsbehandlingstider. Men siden 2008, hvor Nævnet blev oprettet i sin nuværende form, er der sket det, at Institut for Menneskerettigheder har fået til opgave at være ligebehandlingsorgan på kønsområdet. Derfor bliver det afgørende, hvordan de to organer kommer til at spille sammen. I høringssvaret beder Kvinderådet derfor om en udredning af opgavefordelingen, så vi kan sikre os at den vigtige aktivt opsøgende rolle vil blive varetaget. Vi foreslår også, at ministeriet laver en grundig sammenligning af den danske, norske og svenske model på området, så lovrevisionen kan foregå på et kvalificeret grundlag. Se høringssvaret her
Kvinderådets medlemsorganisationer og samarbejdspartnere er naturligt nok rigt repræsenterede i Kvindernes Blå Bog. Blandt de nyoptagne i år er pigespejder Karen Julie Fink og Karin Helweg-Larsen, sidstnævnte er medlem af Kvinderådets Voldsobservatorium.
downloades på http://www.kvindernesblaabog.dk/
Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder af Susan Andersen, Karin Helweg-Larsen, Karin Sten Masen, Mette Volsing og Lene Johannesson, udg. Statens Institut for Folkesundhed, hvorfra rapporten kan rekvireres (sif@si-folkesundhed.dk)
Går det an? Gør det gavn? En undersøgelse af konfliktmægling ved vold i nære relationeraf Karin Sten Madsen, egen udgivelse. Kan downloades her.
Næstforkvinde Mette Kindberg berettede om den nyligt overståede samling i FNs Kvindekommission, hvor temaet var pigers og kvinders adgang til uddannelse. FNs kvindearbejde er blevet styrket organisatorisk og økonomisk med oprettelsen af den nye enhed "UN Women" under ledelse af den chilenske eks-præsident Michelle Bachelet.
Generalforsamlingen vedtog en udtalelse med 6 gode råd til den kommende regering, link, og så var der valg til styrelsen. Nye i styrelsen er Majbritt Gyldengren (Ingeniørforeningen i Danmark) og Necla Harmankaya (Kurdisk Kvindeforening). Nyvalgte suppleanter er Dorte Steenberg (Dansk Sygeplejeråd) og Sissel Ejstrup (SF). Kvinderådet sagde farvel til Merete Dick (Zonta), der efter 4 år i styrelsen ikke genopstillede.
1. januar 2012 overtager Danmark EU-formandskabet. Og om ganske kort tid skal Danmark aflevere sit bidrag til Europa 2020 strategien. Begge dele er en anledning for os til at sætte fokus på EU's betydning for ligestillingspolitikken. Hvilke ligestillingshåndtag er der i EU grundlaget? Og hvordan bliver vi bedre til at navigere i EU systemet? Vi lagde ud med at invitere
Professor Marlene Wind som gæstetaler ved temamødet forud for Kvinderådets generalforsamling, hvor hun præsenterede et inspirerende overblik over EU's betydning for ligestillingspolitikken. Hun pegede på Lissabontraktatens Charter om grundlæggende rettigheder, der fastslår retten til ikke-forskelsbehandling, sikring af ligestilling mellem kvinder og mænd og mulighed for at benytte positive særforanstaltninger. Af nye resultater i 2010 nævnte hun betalt barsel til kvinder og mænd, som dog stadig forhandles, en vedtagelse om polititilhold over grænser og et direktiv mod menneskehandel. De to sidste gælder dog ikke Danmark på grund af retsforbeholdene.
Viviane Reding, der er EU kommissær for ligestilling, har på sin dagsorden at få flere kvinder i ledelse. Virksomhederne har fået 1 år til at gøre noget ved sagen. Belgien, Frankrig og Spanien har lovgivning om kvoter, mens Italien og Holland forbereder lovgivning.
Marlene Wind opfordrede organisationerne til at henvende sig direkte til kommissionen, når den danske regering ikke lever op til det, den selv har været med til at vedtage i EU. Og brug domstolene, sagde hun.
VICK holder til i Albertslund, og her kan kvinder fra Vestegnen få rådgivning, hjælp til jobansøgninger, tage et cykelkursus og i det hele taget "blive frue i eget liv", som de udtrykker det.
Center for Women's Equality er en lille forening, der arbejder med at formidle information om kvinders situation og rettigheder, specielt i Mellemøsten og den arabiske verden. Foreningen er også involveret i et projekt, der støtter en hotline for voldsramte kvinder i Irak.
Charteret blev oprettet den 25. marts 2008 og målet var at få offentlige myndigheder og private virksomheder til at arbejde målrettet og fokuseret med at øge andelen af kvindelige ledere. Alle deltagere opstiller egne konkrete måltal for, hvor mange flere kvindelige ledere de kan opnå indenfor en given periode. Evalueringen viser, at det er gået rigtig godt med at opstille måltal.
Men det fremgår ikke hvor mange flere kvindelige ledere der reelt er kommet, selvom det er tydeligt at spørgsmålet har været obligatorisk at besvare. Skyldes det at ingen har nået de måltal, som de selv har opstillet for flere år siden? I den pressemeddelelse, der blev sendt ud ved lanceringen, fremgik det tydeligt at måltallene netop skulle bruges til at "opnå synlige resultater".
Evalueringen kritiserer direkte at mange af deltagerne fortsat arbejder med luftige hensigtserklæringer, at der mangler konkrete handlingsplaner og deltagerne anmodes direkte om at kvalitetssikre deres handlingsplaner, så de bliver konkrete og målbare. (Side 6-7; rapporten kan læses her: http://lige.dk/files/PDF/Kvinderledelse/Evalueringsrapport.pdf )
Derfor ligger der nu en stribe spørgsmål til ligestillingsministeren om den konkrete effekt af Charteret. Har det eller har det ikke givet flere kvinder i ledelse?
Voldsobservatoriet vil følge op på konferencerne med en række anbefalinger til en styrket statslig og kommunal indsats. Oplæggene ligger på www.kvinderaadet.dk/voldsobservatoriet
Programmet er under udarbejdelse ligesom vores tre partnerorganisationer i Jordan er ved at udvælge de kvinder, der skal med i delegationen. Det bliver spændende at præsentere dem for tingenes tilstand i Danmark og endnu mere spændende bliver det måske for os at præsentere omkring 10 danske politikere for tingenes tilstand i Jordan. Vi tager ordet partnerskab alvorligt - så når jordanske politikere kommer herop sender vi også danske politikere til Jordan, så jordanerne kan fortælle og forklare for os. Et aspekt vores partnere i Jordan også lægger stor vægt på.
Situationen i regionen er under hastig forandring, hvad der kun gør partnerskabet endnu mere aktuelt, men også planlægningen noget usikker. Vi planlægger dog ud fra, at vi godt kan gennemføre et besøg i Jordan allersidst i juni måned forud for de planlagte lokalvalg. Og så håber vi endvidere, at der ikke også kommer et hurtigt folketingsvalg herhjemme og spænder yderligere ben for besøgene.
Prisen for deltagelse i konferencen er 550,- kr. (dog rabat for studerende, arbejdsløse og pensionister). Ønsker man endvidere at deltage i festmiddagen lørdag aften koster dette yderligere 125,- kr. Man kan se program og tilmelde sig her http://www.grossefreiheit.dk/
Har man internationale kontakter, kan der herfra kun opfordres til, at man videresender konference invitationen. Alt der ikke foregår på engelsk simultantolkes til engelsk.
Samarbejdet om en fælles rapport var aftalt mellem de NGOer, der er medlem af Institut for Menneskerettigheders Råd, heriblandt Kvinderådet, og vi bidrog med et afsnit om centrale ligestillingsproblemer med udgangspunkt i FNs Kvindekonvention, CEDAW. Vi valgte at koncentrere os om ligeløn og barsel, handel med kvinder og prostitution, vold mod kvinder og lige repræsentation. Helt i tråd med CEDAW-komiteen, som ved den seneste eksamination af Danmark i 2009 havde kritiske kommentarer til dansk praksis.
Vi oplevede undervejs i forsøget på at nå til enighed om kvindeafsnittet et manglende kendskab i NGO-kredsen til, hvad CEDAW handler om. At det er en bred konvention, der f.eks. tematiserer arbejdsmarkedsforhold, lige repræsentation i kommunalbestyrelser og virksomhedsbestyrelser og efterspørgsel efter prostitution, syntes at være ny viden for flere. Men det var ikke hele problemet. Kvinderådets konkrete anbefalinger til regeringen var mere end, hvad NGO samarbejdet kunne rumme.
Efter flere omskrivninger endte kvindeafsnittet med nogle helt generelle anbefalinger a la "Regeringen opfordres til at efterleve CEDAW-komiteens anbefalinger", og det syntes vi ikke var godt nok. Specielt ikke i betragtning af at rapporten på andre områder indeholder konkrete anbefalinger. Formålet med at lave rapporten er at pege på problemer og anbefalinger, som andre stater kan inspireres af, når de skal i dialog med Danmark om menneskerettigheder. Derfor skal anbefalingerne afspejle, hvad vi ønsker den danske regering skal gøre - også når det gælder ligestilling og kvinders rettigheder.
Kvinderådet valgte at lade være med at være medunderskriver af den fælles rapport. I stedet indsendte vi selv en kort rapport, der indeholder de anbefalinger, vi ønskede at have med. Den fælles rapport indeholder stadig det kvindeafsnit, som den øvrige NGO-gruppe kunne blive enige om.
Et af principperne for rapporterne til FNs Menneskeretsråd er, at kønsperspektivet skal være med. Så meget desto mere ærgerligt er det, at kredsen af danske NGOer havde svært ved at finde fælles fodslag på dette område.
Se Kvinderådets rapport og den fælles NGO rapport her
Forslaget skal nu udvalgsbehandles, og det kan måske kaste lys over, hvad vi skal forvente at få for de 6 millioner.
Hvordan kan arbejdet for at afskaffe uligelønnen på det danske arbejdsmarked bedst fortsættes?
Konferencen inviterer til dialog mellem forskere, ledere og konsulenter fra fagbevægelsen og alle andre, der har interesse for løn og lighed på arbejdsmarkedet. Konferencens oplæg er organiseret, så fire knudepunkter diskuteres fra både et forsknings- og et fagbevægelsesperspektiv. Efter oplæggene er der visionsgruppearbejde, så vi sammen kan arbejde med at løse den gordiske knude.
Konferencen er arrangeret af Center for Køn, Magt & Mangfoldighed, RUC,
Tidsskrift for Arbejdsliv, CSA, og Ligelønsobservatørerne, Kvinderådet
Konferencen finder sted 27. januar kl. 13-17 på RUC
Vi nåede også et besøg på verdens bedste kvindemuseum - Kvindemuseet i Århus - før turen gik tilbage til København.
De følgende to dage holdt vi konference i DGI-byen om kvinder, kommunalpolitik og ligestilling, og her deltog også danske kvindelige kommunalpolitikere.
Blandt oplægsholderne var professor Ulrik Kjær, Syddansk Universitet, professor Drude Dahlerup, Stokholm Universitet, MF Line Barfod, Enhedslisten, Københavns Kommunes ligestillingskonsulenter Mia Birk Hansen og Solveig Hvidtfeldt Larsen, lektor Mamoun Mrini, Marrakech, og projektleder Nuha Saleem Mohris, Amman.
Partnerskabet med de marokkanske organisationer slutter med årets udgang, men erfaringerne vil blive brugt i det kommende samarbejde med jordanske kvindeorganisationer. Kernen i Det Arabiske Initiativ, som nu er omdøbt til Program for Dialog og Reform (PDR), er den læring, der opstår gennem erfaringsudveksling. Vi kan og skal ikke lave systemeksport, men vi kan inspirere hinanden. Og det var hvad der skete under besøget i november.
Kvinderådets styrelsesmedlem Miriam Moazzeni fra Kurdisk Kvindeforening, blev på FN-forbundets landsmøde valgt ind i bestyrelsen som repræsentant for Kvinderådet.
Nytårskuren finder sted d. 19. januar 2011 kl. 16 - 18 på Christiansborg. Tilmelding er nødvendig til Kvinderådet kvr@kvinderaad.dk eller 33 12 80 87 senest d. 14. januar 2011.
Voldsobservatoriet har fokus på forvaltningen af loven i forhold til familier i konflikt, specifikt familier, hvor kvinden er udsat for partnervold. Statsforvaltningerne har ikke tilstrækkelig viden om indikatorer på vold, og det kan føre til manglende opmærksomhed på den ulige magtrelation, der er mellem den voldsudsatte og voldsudøveren. Hvis en kvinde skal møde sin voldelige mand under møder i statsforvaltningen, er der oplagt risiko for, at hun ikke tør fortælle om volden eller udtrykke sin frygt for samvær. Voldsobservatoriet peger på, at beslutninger om forældremyndighed og samvær træffes på et ufuldstændigt grundlag. I sager, hvor der ikke foreligger dokumentation i form af politianmeldelser eller skadestuehenvendelser, bliver påstande om vold sjældent fulgt op.
Voldsobservatoriet anbefaler:
Statsforvaltningerne skal have uddannede nøglemedarbejdere med viden om vold i familien.
I sager, hvor der er mistanke eller påstand om vold, skal det konkret undersøges, om der er indikatorer på vold.
Hvis der er mistanke om vold, kan der foretages en udredning af den påståede voldsudøver.
Indførelse af et forsigtighedsprincip i de sager, hvor der er tvivl om samværet er belastende for barnet - dvs. at statsforvaltningens oplysning af sagen skal dokumentere, at samværet gavner barnet.
Evalueringen af loven skal undersøge konsekvenserne af dømt fælles forældremyndighed.
se notatet her
Lovforslaget om oprettelse af en uafhængig ligebehandlingsinstitution vedrørende køn er nu sendt i høring. Institut for Menneskerettigheder skal have til opgave "at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd". Det er en enorm opgave, som også indbefatter bistand til at få behandlet klager.
Med lovforslaget opnår regeringen at sætte en stopper for EU Kommissionens kritik af Danmark for ikke at have gennemført EU's ligebehandlingsdirektiv korrekt. Der er afsat 6 mio. årligt, heraf 2,6 mio. til løn. Et beløb, der skriger til himlen i forhold til de skitserede opgaver. Institut for Menneskerettigheder kan trække på egne erfaringer og viden om ligebehandling vedr. etnicitet, men de vil få brug for at skulle oparbejde viden inden for det store felt, som kønsområdet er. Her forslår 2,6 mio. ikke, og derfor må vi opfatte forslaget som en minimumsløsning og ikke det tiltrængte, seriøse løft til ligestillingen i Danmark. Der er høringsfrist d. 12. oktober, og Kvinderådet modtager gerne input fra medlemsorganisationerne til høringssvaret.
Nina Smiths oplæg handlede om barrierer for kvinder i ledelse, og også i den forbindelse spiller barselsorlovens længde og fordeling en vigtig rolle. Det er ikke børnene i sig selv, der hindrer flere kvinder i ledelse, men fordelingen af barselsorlov.
Repræsentantskabet vedtog en udtalelse, der foreslår en tredeling af barselsorloven, en del til hver forælder og en del forældrene kan fordele som de ønsker. læs udtalelsen her
Alle FNs medlemslande vurderes på lige fod, og alle lande kan komme med anbefalinger til hinanden om at forbedre indsatsen.
Nu er turen kommet til Danmark, som skal bedømmes ved en tre timer lang dialog med FNs Menneskerettighedsråd d. 2. maj 2011. Bedømmelsesgrundlaget er en statslig rapport på max. 20 sider samt rapporter fra NGOer og Menneskerettighedsinstitut. Det er et krav til staterne, at de inddrager civilsamfundet i processen, og i Danmark har man valgt at holde nogle offentlige høringer, hvor alle og enhver kan byde ind med menneskeretlige problemstillinger. De, der ikke nåede høringerne (som allerede er afholdt), har mulighed for at sende forslag via Udenrigsministeriets informationsside om UPR Så hvis man ikke synes, det går så godt med retssikkerheden, udlændingepolitikken, kvinders rettigheder, børns rettigheder osv. er det om at klikke sig ind på linket og skrive sin mening. http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/GlobaleEmner/Menneskerettigheder/DanmarkTilEksamenIMenneskerettigheder/DanmarkTilEksamenIMenneskerettigheder.htm
NGOerne kan få indflydelse på bedømmelsen af staterne ad flere veje. Man kan indsende en rapport på max. 5 sider, eller hvis flere går sammen på 10 sider. I Danmark er en række NGOer, heriblandt Kvinderådet, gået sammen om at lave en fælles rapport, der skal afleveres senest 8. november. Man kan yderligere lobbye andre stater i månederne op til bedømmelsen af ens eget land, således at andre stater kan komme med de anbefalinger, NGOerne ikke har mulighed for at komme med under selve dialogen i Rådet.
På hjemmesiden http://www.upr-info.org/ er der mere nyttig information at hente for NGOer.
Sammen med Københavns Universitet, der for et par år siden tog et lignende initiativ, viser Århus Universitet at det kan lade sig gøre at ændre på en meget skæv kønssammensætning, der hidtil har været i mændenes favør.
Universiteterne fortjener ros, fordi de bryder et dødvande af snak, snak og mere snak om uligestilling på universiteterne. Hvis universiteterne kan, så må andre institutioner også kunne, og på den måde kan initiativet få konsekvenser også uden for universitetsverdenen.
Desværre er Århus Universitet blevet mødt med en noget lunken holdning fra ligestillingsministerens side. Man kunne have forventet, at ministeren, der selv var drivkraften bag Københavns Universitets initiativer, ville være begejstret. Her er der nogen, der i tråd med ministeren, vil gøre en aktiv indsats for at tiltrække den kvindelige talentmasse. Men Lykke Friis kan ikke lade være med at løfte pegefingeren og gentage det gamle mantra om, at man ikke skal vælge køn frem for kompetencer. På denne måde er hun med til at fastholde en misforståelse af, hvad positiv særbehandling er. Ingen der er ved deres fuld fem ville vel drømme om at ansætte en mindre kompetent kvindelig ansøger i stedet for en stjernebegavet supermand. Man må gå ud fra, at universiteterne er i stand til at bedømme ansøgere til lektorater og professorater. Så den løftede pegefinger er der ingen grund til.
Vi har sammen med andre organisationer været penneførere på et papir med ønsker til en ny handlingsplan og endvidere inviterer vi i samarbejde med Institut for menneskerettigheder, 3F og Reden International til halvdags konference d. 18.oktober.
Evaluering af handlingsplanen og vores forslag til indholdet af en ny.
Ift. den nye handlingsplan, som politikerne skal til at tage hul på forhandlingerne om, har vi udarbejdet et notat. Et notat med vores anbefalinger til de områder, vi synes kunne trænge til et "løft". Vi har sammen med andre organisationer bl.a. peget på:
Flere af disse pointer understøttes af den evaluering, som COWI har foretaget af den nuværende handlingsplan. Bl.a. kravet om længere tid til at udredning af kvindernes situation og at man ser på om de 100 dages refleksionsperiode skulle gøres betingelsesløs.
Links:
Evalueringen af den nuværende handlingsplan, læs her
Ngo notat med krav til en ny handlingsplan, læs her
Trafficking arrangement 18. oktober.
På EU's anti-trafficking dag d. 18. oktober holder vi i samarbejde med 3F, Reden International og Institut for Menneskerettigheder en halvdagskonference på Københavns rådhus fra kl. 14.00 til 19.00.
Vi har inviteret gæster fra Norge, England og Italien. Lande, som vi synes, vi - i arbejdet med den nye handlingsplan - kan lære noget af. Det drejer sig ift. Norge om den helt essentielle identifikation af ofrene, ift. Italien om sociale og uddannelsesmæssige tilbud til kvinderne og ift. England om samarbejdet mellem hjælpeorganisationer og politi.
Udover de udenlandske gæster kommer Socialborgmester Mikkel Warming og taler om kommunens arbejde ift. kvinder handlet til prostitution og Britta Thomsen fortæller om EU parlamentets arbejde ift. trafficking. Hele konferencen åbnes med en fernisering af en fotoudstilling om handlede kvinder som Reden International står bag.
Invitation til 18. okt. arrangement, læs mere her
Medlemmerne af Ligebehandlingsudvalget under IMR belyser gennem konkrete eksempler, hvordan diskrimination inden for områderne køn, alder, seksuel orientering, etnicitet, religion og tro samt handicap øger risikoen for fattigdom. Et panel af politikere er inviteret til at give deres bud på indikatorer for fattigdom, og eksperter beskriver fattigdommens konsekvenser.
Kvinderådet er på høringen repræsenteret af styrelsesmedlem Marianne Bruun, der er medlem af Ligebehandlingsudvalget.
Nødhjælp afhænger af situationen. Dansk Flygtningehjælp arbejder med en række forskellige indsatser. Fra uddeling af vand, mad, telte, tæpper og andre livsnødvendigheder i en akut krise til genopbygning af infrastruktur, skoler og huse når flygtninge vender hjem eller slår sig ned i nye områder. Nødhjælp er også hjælp til selvhjælp - mikrolån, uddannelse eller såsæd og redskaber kan skabe en fremtid for flygtninge, som har mistet alt.
Med få midler kan vi nå rigtig langt. For 600 kroner kan vi bespise 100 flygtninge i Somalia. For 300 kroner kan vi uddele familiepakker med varmt tøj, sandaler og myggenet til 12 familier i Sri Lanka. For 150 kroner kan vi uddele nødhjælp i form af vanddunke, tæpper, køkkengrej, sovemåtter, tøj og sæbe til to familier i Congo.
Du kan støtte Dansk Flygtningehjælps nødhjælpsarbejde i verdens brændpunkter ved at bruge tre timer søndag 14. november.
Meld dig som indsamler på: http://www.flygtning.dk/ eller ring: 33735170
Lønkommissionens rapport viser klart, at kvinder tjener markant mindre end mænd for sammenligneligt arbejde. Vi har nu et dokumenteret, blåstemplet ligelønsproblem, der ikke kan bortforklares, selv om Lønkommissionen måtte opgive at forholde sig til, om vi har uligeløn i ligelønslovens forstand. Det typiske kvindearbejde er i kolde kontanter ikke lige så meget værd som det typiske mandearbejde. Det er et ligestillingsproblem, uanset om det er uligeløn i lovens forstand eller ej. Det kunne jo være loven, der var noget galt med.
Den danske lov om ligeløn er ikke særlig præcis, og derfor er der ingen grund til at undre sig over, at der ikke er ført sager med krav om lige løn for arbejde af samme værdi. Som loven ser ud nu er det ikke klart, om den kan bruges, hvis f.eks. en pædagog vil klage over, at hun ikke tjener det samme som en offentligt ansat tekniker, der arbejder med maskiner i stedet for med børn. Nok står der i loven, at man skal have lige løn for samme arbejde og arbejde, der tillægges samme værdi. Men det springende punkt er, hvordan man skal forstå 'arbejde, der tillægges samme værdi'.
Hvor skal den utilfredse pædagog så gå hen med sin berettigede oplevelse af løndiskrimination? Hun kan vente på, at arbejdsmarkedets parter gennem overenskomstforhandlinger bliver enige om, at netop pædagoger skal have hovedparten af kagen. Så kommer hun nok til at vente længe. Hun kan også håbe på, at politikerne tager ansvaret for det samfundsproblem, som uligelønnen er.
Kvinderådet har tre anbefalinger til politikerne:
Ligelønsloven skal revideres, så den også omfatter ansatte på mindre virksomheder.
Der skal udvikles værktøjer, som gør det muligt at sammenligne jobs både på det private og det offentlige arbejdsmarked og på tværs.
Der skal laves en plan, der kan skabe balance mellem kvindeløn og mandeløn i den offentlige sektor.
Arbejdsmarkedets parter skal selvfølgelig også holdes ansvarlige for at fremme ligeløn. Lønkommissionen har udviklet et kønsneutralt lønbegreb, og det forventer vi bliver brugt i kommende overenskomstforhandlinger.
Inspiration udefra
I Norge er der for nylig faldet dom i en ligelønssag, hvor en kvindelig leder af en skolefritidsordning havde krævet samme løn som ledere i kommunens park- og vejafdeling. Kvinden vandt sagen, og kommunen blev dømt til at betale 2.000 kr. mere om måneden. Den norske ligelønslov er lidt mere præcis end den danske med hensyn til definitionen af, hvad arbejde af samme værdi er. Så det kan altså lade sig gøre.
Vi stopper ikke her
Kvinderådet vil sammen med vores ligelønsobservatører arbejde videre med at finde veje til at komme ligelønsproblemet til livs. Vi tager fat igen efter sommerferien, som f.eks. kan bruges til at læse SFIs antologi om ligeløn , Lønkommissionens rapport kan anbefales til dem, der holder lang ferie i dårligt vejr. Den findes på www.lonkommissionen.dk Og har man bare en pause på 10 minutter kan det anbefales at klikke ind på Inge Henningsens Ligeløns ABC. Så skulle man være klædt på til den fortsatte kamp for ligeløn.
Der er ingen tvivl om, at velfærdsdebatten vil komme til at fylde de kommende år, og Kvinderådet har som en af sine prioriteringer at blande sig i velfærdsdebatten ud fra et kønspolitisk perspektiv. Det er ikke svært at få øje på velfærdsstatens betydning for kvinder. Alene det høje antal kvinder ansat i den offentlige sektor betyder, at nedskæringer her rammer kvinder langt hårdere end mænd. Men der er også en anden positiv forbindelse mellem velfærd og ligestilling. Velfærdsydelser som daginstitutioner og ældrepleje har været forudsætningen for kvinders høje beskæftigelsesfrekvens.
Vi forudser, at der i de kommende år vil komme reformer, lovpakker og kommunale udspil, hvor politikerne og forvaltningerne har glemt at analysere de forskellige virkninger for kvinder og mænd. Sådan plejer det nemlig at være, og belært af erfaringen har vi sat os som mål at være vagthunden, der systematisk peger på, at alle lovforslag skal kønsvurderes.
De øvrige områder, Kvinderådet vil have fokus på er arbejdsmarked og uddannelse, sundhed og sygdom og magt og ligestilling. Vi vil selvfølgelig også fortsætte og udbygge indsatsen mod vold mod kvinder og prostitution og trafficking. På listen over prioriterede emner er også seksualiserede reklamer.
For første gang nogensinde oplevede EWL, at generalforsamlingen stemte mod et lands kandidat til bestyrelsen. Italien havde indstillet den katolske Alba Dini, som er professor og blandt andet har undervist på Vatikanets universitet i forholdet mellem kvinder og mænd. Alba Dini formåede ikke at svare tilfredsstillende på en række spørgsmål fra forsamlingen om hendes holdning til abort og havde forinden foreslået en række ændringer til EWL's sundhedspolitiske papirer, som i høj grad lagde op til, at abort skulle nedtones i et forsvar for mangfoldighed. Det resulterede i, at Alba Dini ikke fik et flertal af generalforsamlingens stemmer. Det gjorde hendes suppleant til gengæld, så Italien er fortsat repræsenteret i EWL's bestyrelse.
Inden valget blev der afholdt seminar om feminisme i det 21. århundrede med stærke aktivistiske stemmer fra blandt andre Rebecca Gompert fra Women on Waves, som tilbyder medicinsk abort til kvinder i lande, hvor abort er forbudt og Kat Banyard fra UK Feminista, en organisation som blandt andet står bag en række fredelige aktioner mod supermarkeder og kiosker, som forhandler pornomagasiner. Organisationen har haft stort held til at tiltrække yngre kvinder, som er aktivistisk indstillede.
I den politiske afdeling blev generalforsamlingen enige om, at støtte en tyrkisk feminists 12 år lange kamp mod det tyrkiske retsvæsen og opfordre til, at hendes sag bliver taget op af FN's menneskerettighedsdomstol. Desuden vedtog generalforsamlingen også et forslag om, at opfordre FIFA til at tage afstand fra prostitution i anledning af verdensmesterskabet.
Vicki Therkildsen blev genvalgt som Kvinderådets repræsentant i EWL og Trine Bramsen er fortsat suppleant.
Det er vigtigt, at kvindeorganisationer er repræsenteret stærkt i alle EU's organer, for selv om ligestilling i ord er højt på EU's dagsorden, så er der ikke fodslag, når det kommer til de grundlæggende kvinderettigheder.
ØSU er rådgivende organ for kommissionen. Derfor har vi gennem ØSU mulighed for at komme med kommentarer til direktivforslag. Et aktuelt eksempel er et direktivforslag om menneskehandel. Kvinderådet har i sine kommentarer støttet en 6-måneders refleksionsperiode til ofre for menneskehandel uden en betingelse om, at ofret skal vidne mod bagmænd. Vi har endvidere påpeget sammenhængen mellem prostitution og kvindehandel og det faktum, at det er efterspørgselen, der genererer handel med kvinder til prostitution.
Vi håber, at Heltinderne vender tilbage til Kvinderådet som selvstændig forening i løbet af et år eller to.
Sammen med tre andre organisationer har vi været penneførere på en ønskeliste ift. den nye handlingsplan. En ønskeliste til politikerne med gode ideer til, hvad vi gerne så skrevet ind eller ændret ift. den nuværende plan på området. Ønskelisten er i øjeblikket sendt ud til andre organisationer for at høre om de vil være medunderskrivere, og herefter sendes den til alle de folketingspolitikere, der sidder og formulerer den nye handlingsplan.
På ønskelisten er bl.a. en forlænget refleksionsperiode til kvinderne, der gøres betingelsesløs af om kvinderne vælger at samarbejde om en forberedt hjemsendelse, hvad den nuværende refleksionsperiode på 100 dage er betinget af. Endvidere skal refleksionsperiodens tilbud i langt højere grad skræddersys til den enkelte kvinde og meget gerne indeholde tilbud om reel jobtræning. Kun godt 10 kvinder har gjort brug af den 100 dages refleksionsperiode, et antal vi mener viser, at der er noget i måden refleksionsperioden er skruet sammen på, der ikke møder de handlede kvinders behov. Den fulde ønskeliste til en ny handlingsplan vil blive lagt ud på vores hjemmeside, når den sendes til politikerne.
I et eller andet forkrampet forsøg på at gøre frivilligt arbejde sexet, skal kvindemunden og slikkepinden for gud ved hvilken gang bruges som blikfang. Jo, vi har fattet det. Slikkepind, slikkepind, slikke ...
Det er frivilligcenter Vesterbro/Enghave, der står bag plakaten og festivalen. De skriver i et svar til Kvinderådet om deres overvejelser, at formålet har været at tiltrække flere unge til festivalen.
De mener, at reklamen er "humoristisk og giver blikfang". Nå.
Redaktører er historiker Trine Rogg Korsvik og sociolog Ane Stø. Bogen kan købes for 150 kr. på det norske Forlaget Kolofon
I bogen fortæller græsrodsaktivister, lobbyister, socialarbejdere og politikere fra forskellige dele af den feministiske bevægelse i Island, Norge, Sverige og Danmark om kampen mod prostitution i Norden - om metoderne, modstanderne og retorikken. Her kan man bl.a. læse argumenterne for et forbud mod sexkøb. Og om kvindebevægelserne i Sverige, Norge, Island og Danmarks kamp for at få det gjort forbudt at købe sex.
Den islandske parlamentariker og tidligere minister Kollbrun Halldursdottir fortæller i "Den islandske kampsaga" om vejen til det islandske forbud mod sexkøb.
Den samiske aktivist Marit Smuk Solbakk, skriver i "Horekunder og demonstranter i Sameland" om, hvordan den samiske befolkning slog den russiske mafia og kvindehandlen tilbage i Finmark.
Den svenske socialarbejder Annika Jutterdal fortæller i "Kvinnofrid" om 10 år med den svenske sexkøbslov og vejen derhen.
De norske kvindeaktivister Asta Håland og Ane Stø har i "En grasrotshistorie" beskrevet norske feministers 15 år lange kamp for at få et forbud mod sexkøb i Norge.
Den danske aktivist Hanne Helth beskriver i "Tag stilling, mand" 8. marts-initiativets 2 første års kamp for et dansk forbud mod købesex, om mediedebatten, modstanderne og målet med en sexkøbslov.
Desuden beskriver den norske aktivist Anne Kalvig i sin artikel "Ting er ikke altid slik de ser ut som" den norske retorik og politik i prostitutionsdebatten.
Bogens store styrke er det nordiske perspektiv. I den danske prostitutionsdebat er fronterne trukket hårdt op, og man kan forfalde til den tanke, at det går så meget bedre og lettere i de andre nordiske lande. Når man har læst bogen ved man, at det er de samme positioner, argumenter og retoriske greb, der har været i spil over hele linjen. Anne Kalvigs artikel om norsk retorik og politik i prostitutionsdebatten giver en perlerække af teksteksempler, man som dansk læser kan nikke genkendende til. Skift navnene ud, så kunne det have været Danmark.
Bogen er nyttig læsning for både nye og gamle deltagere i prostitutionsdebatten. Den giver overblik over den nordiske lovgivning, vejene dertil, alliancerne og splittelserne. Den giver i tilgift et interessant billede af den nordiske kvindebevægelse. Synsvinklen er klar - det er historien fortalt af feminister, der kæmper for at forbyde sexkøb. Den stemme får lov at udfolde sig i bogen, hvilket sjældent er tilfældet i den danske offentlige debat. Konsekvensen er naturligvis, at modargumenterne ikke står særlig stærkt. Dem må man hente andre steder.
Formålet er at få indsigt i, hvordan kvindelige kommunalpolitikere arbejder i Marokko og udveksle erfaringer om mål og metoder i politisk arbejde.
Med den nye minister er der kommet øget fokus på uddannelser og forskning. Ministeren vil sætte ind over for drengene, der ikke får en uddannelse, og hun vil ændre på det kønnede valg af uddannelse for i sidste ende at nedbryde det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked. På universiteterne vil hun fremme kvinders vej til professorater og ledelsesstillinger. "Vi skal ikke smide guld på gaden og miste terræn i det globale hjernekapløb" som der så malende står (planen s. 8).
Handlingsplanen har 5 fokusområder: Uddannelse, Forskning og universitetsledelse, Virksomhedsledelse og bestyrelser, Køn og etnicitet og Vold i nære relationer.
I Kvinderådet glæder vi os især over, at uddannelsesområdet sættes højt på ligestillingsministerens dagsorden. Vi har længe efterlyst en grundig undersøgelse af, hvordan grundskole, ungdomsuddannelser og professionsuddannelser inddrager køn som aspekt i undervisningen. Ministerens handlingsforslag er mere beskedne. Hun vil lancere en hjemmeside, hvor unge kan få inspiration til deres uddannelsesvalg, og der skal laves en stikprøveundersøgelse af en gymnasieårgang for at få et vidensgrundlag i forhold til drengenes fravalg af videregående uddannelse. Vi håber, der kommer endnu flere initiativer inden for uddannelsesområdet.
Vold mod kvinder har været prioriteret af skiftende ligestillingsministre, og det har siden 2002 udmøntet sig i 2 handlingsplaner. Den sidste udløb i 2008, og siden er der intet sket, og det har været umuligt at få svar på ansøgninger om at få del i de 35 mill., der angiveligt blev afsat til området for perioden 2009 - 12. Nu vil ministeren endelig lancere "National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer", altså den plan der skulle have været sat i gang for over et år siden. Strategien vil sætte ind i forhold til 1. Forebyggende og tidlig indsats 2. Støtte til ofre for vold og 3. Viden, forankring og tværfagligt samarbejde. Vi ser frem til at få klarhed over prioritering af midlerne og om det er tanken at tilføre yderligere ressourcer til en langsigtet forebyggende indsats.
Flere områder er meget sporadisk omtalt i perspektiv- og handlingsplanen. Det gælder uligeløn, barsel til fædre og prostitution og trafficking, Der er heller ikke noget konkret at hente i forhold til styrkelse af ligestillingsinstitutioner og mainstreaming indsatsen. Planen skal debatteres i Folketinget 6. maj, og den debat vil forhåbentlig løfte sløret for ministerens planer på de områder, der ikke er med i perspektiv- og handlingsplanen. Læs planen her
Daværende ligestillingsminister Inger Støjberg udmeldte i november, at Institut for Menneskerettigheder skulle have opgaven. Kvinfo har foreslået, at der oprettes en forsknings- og udviklingsafdeling i deres regi. Kvinderådet har foreslået, at der oprettes en helt ny ligestillingsinstitution.
Vi havde regnet med, at der ville komme et udspil inden 1. april, men da det ikke er sket, ser det ud til at lovforslaget ikke når at blive behandlet i denne folketingssamling.
København har valgt at måle sin egen ligestillingsindsats og lægge den offentligt frem. Hermed har både ligestillingsinteresserede borgere, politikere og forvaltningen fået et redskab til at sammenholde handlingsplaner og målsætninger med kolde facts.
Københavns Kommune er nr. 3 på listen over 'ligestillings-kommuner', kun overgået af Nyborg og Århus, og kommunen har ambitiøse mål om at blive endnu bedre til ligestilling. Barometeret gør det muligt at følge udviklingen over tid, og dermed bliver det lettere at slå ned på områder, hvor der er behov for en særlig indsats.
se ligestillingsbarometeret på http://www.kk.dk/ligestillingsbarometer.aspx
af Bent Greve, professor RUC og ligelønsobservatør for Kvinderådet.
I marts, 2008 foreslog den svenske regering, at der skulle indføres en ligestillingsbonus med henblik på at skabe større lighed mellem mænd og kvinder når barselsorloven skulle fordeles. Loven trådte i kraft den første juli, 2008. Intentionen har været at kvinder og mænd i lige stor udstrækning deler den barselsorlov der er, og skattefradraget (som bonus teknisk er udformet som) er størst i de familier som deler orloven mellem sig. Bonus er på en halv dagindkomst, dog højest 100 sv.kr. pr. dag og med en maksimal årlig bonus på 13.500 S.kr., og forudsætter også, at den ene er på arbejdsmarkedet medens den anden holder orlov.
Denne type af bonus øger tilskyndelsen til at begge tager barselsorlov og gør det i lige mange dage. Det betyder, at arbejdsgivere ikke antage at kvinder er mere væk end mænd. Det betyder også, at det i en lang række familier ikke vil være lønnen som er afgørende for hvem der tager orloven, og særligt i lavtlønsfamilier vil et fradrag af denne størrelse betyde en større ligestilling.
Samlet kan et fradrag af denne type antageligt bidrage til en større grad af ligestilling i valg af og fordeling af den orlov der kan fordeles, og dermed bidrage til at arbejdsmarkedet bliver mindre kønsopdelt og dermed skulle det også kunne indvirke på den lokale løndannelse i retning af en større grad af lighed.
Det blev til mange møder med forskellige organisationer, der præsenterede deres aktiviteter og snak om mulige samarbejdsrelationer ift. repræsentation. Hvordan kan vi bygge partnerskaber og hvad kan vi spille ind med fra dansk side, som vores samarbejdspartnere måtte finde anvendeligt i en jordansk kontekst. En kobling de organisationer vi talte med alle lagde vægt på ifm. kvinders politiske deltagelse var kvinders økonomiske uafhængighed, to ting der skulle gå hånd i hånd.
Efter vores hjemkomst er vi nu i gang med at lave et udspil til de organisationer, vi mener, vi kan danne partnerskaber med. Et udspil hvor vi i første omgang mener det er vigtigt, at nøglepersoner fra Jordan kommer herop og bliver præsenteret for de personer, organisationer og nøglepersoner som vi tror kan tilføre jordanske kvinder og kvindeorganisationer nye ideer, visioner og lessons learned. Det må så være op til nøglepersonerne fra Jordan at fortælle os, hvad de mener, vil være gavnligt for dem i en jordansk sammenhæng, da det er dem, der er eksperter i forholdene i Jordan. Vi har et stort netværk, vi kan stille til rådighed for dem, de må fortælle os, hvor de vil begynde.
Skal vi invitere fagforeningsrepræsentanter med på vores næste besøg i Jordan, så de kan fortælle om kvinder på arbejdsmarkedet, kampen for ligeløn og arbejdsmarkedsrettigheder. Eller ser de hellere en delegation af kvindelige politikere fortælle om deres vej ind i politik og deres liv i politik til jordanske politikere eller mulige politikere. Og vil det være hensigtsmæssigt også at invitere danske mandlige politikere med, der kan fortælle om vigtigheden af at begge køn er repræsenteret. Eller politikere med etnisk baggrund der har gjort sig erfaringer med som minoritet at manøvrere i et majoritetsrum. Eller om det er arbejdet med ligestilling på lokalt kommunalt niveau der kan give inspiration eller, eller, eller...
Vi synes, vi har meget at byde på, men er helt afhængige af vores jordanske partneres realistiske bedømmelse af, hvad der kan skubbe tingene fremad i en jordansk kontekst. Vi håber derfor på at kunne byde en mindre jordansk delegation velkommen lige før eller efter sommerferien, så vi sammen kan sætte os ned og få planlagt de næste par års samarbejde.
En engelsk undersøgelse af lige over 100 mænd i alderen 18-70 år, der har købt seksuelle ydelser af kvindelige prostituerede (både handlede og ikke handlede). Læs bl.a. om hvornår, hvor og hvorfor mændene første gang købte sex, hvad mændene tænker om og ved om bl.a. kvindernes baggrund, voldtægts- og prostitutionsmyter, de prostitueredes helbred, trafficking og deres grunde til at købe sex. Et citat fra en af mændene "We're living in the age of instant coffee, instant food. This is instant sex". læs rapporten...
Prostitution på massageklinik - risici og fastholdende faktorer, Servicestyrelsen (2010)
En rapport om prostituerede på massageklinikker fra Servicestyrelsen der med egne ord har ønsket at opsamle den eksisterende viden på prostitutionsfeltet, suppleret med interview med social- og sundhedsarbejdere samt prostituerede kvinder indenfor massageklinik prostitution.
Efter at have læst ovennævnte undersøgelse om kunderne og deres bevæggrunde for at købe seksuelle ydelser må citatet fra denne rapport blive dette; "det er vigtigt at skærpe blikket for den ambivalens kvinderne beskriver ... det er ofte de selvsamme faktorer kvinderne beskriver som frastødende, der betyder, at de har vanskeligt ved at forlade miljøet. Eksempelvis væmmes de ved kunderne - men får anerkendelse fra dem." (s. 6)
Rapporten kan findes på http://www.servicestyrelsen.dk/wm141219,154531
8. marts initiativet har udsendt følgende pressemeddelelse, der kommenterer på rapporten ...
Arbejdsmarkedspolitisk udvalg. Kontakt Nanna Højlund nanh@foa.dk eller Trine Bramsen mail@trinebramsen.dk
Erhvervsøkonomisk udvalg. Kontakt Charlotte Kirkegaard info@unisexprogress.com eller Trine Bramsen mail@trinebramsen.dk
Sundhedspolitisk udvalg. Kontakt Margit Niebuhr margit.niebuhr@gmail.com eller Susanne Langer susannelanger44@gmail.com
Uddannelses- og forskningspolitisk udvalg. Kontakt Helle Poulsen poulsenh@gmail.com eller Nanna Højlund nanh@foa.dk
Hvis du vil have tilsendt et link til nyhedsbrevet, skal du maile til kvr@kvinderaad.dk - så kommer du på listen over modtagere af nyhedsbrevet og får besked, når der er kommet et nyt nummer.
Danmark har to måneder til at svare, og ligestillingsminister Inger Støjberg har spillet ud med, at Institut for Menneskerettigheder skal have til opgave at foretage uafhængige undersøgelser på området kønsligestilling. Der foreligger ikke noget konkret lovforslag endnu, og derfor ved vi ikke, hvilke opgaver der helt præcist tænkes lagt i Institut for Menneskerettigheder og hvor mange penge, der følger med. Men Kvinderådet har længe påpeget, at vi mangler en ombudsfunktion, der på eget initiativ kan rejse sager på kønsligestillingsområdet. Vi vil gerne have et selvstændigt organ, der både indsamler viden, overvåger ligestillingen og påpeger problemer med manglende ligestilling. Kort sagt en institution, der er fokuseret og som ikke samtidig har alle mulige andre opgaver, som kan betyde at kønsligestillingen drukner. I det perspektiv ligner den foreslåede løsning en utilfredsstillende minimumsløsning.
Klima. Det magiske ord som de seneste par år har bevæget sig ind i vores daglige samtaler og har bemægtiget sig spalteplads og tv-tid som intet andet emne. Klimaet er på alles læber og særligt i disse dage, hvor COP 15 finder sted i København. Mens de politiske topledere diskuterer CO²-kvoter, grøn energi og klimaforandringer, har der ikke været det store internationale fokus på den kønsskævhed, der eksisterer både i forhold til påvirkning af klimaet og konsekvenser af klimaforandringerne. Der er en relativt stor bevidsthed om at, der findes en skævvridning i forhold til hvem, der udleder mest CO² og hvem der betaler prisen for klimaforandringerne. Når klimaet forandres og jorden for eksempel tørrer ud i et fattigt land i Afrika, er det imidlertid ofte kvinderne og pigerne, der betaler den højeste pris. De skal gå længere efter vand og brænde og det kan blandt andet betyde, at pigerne ikke længere kan gå i skole. Der er dog også kønsforskelle at spore i et land som Danmark i forhold til klimapåvirkning. Kvinders og mænds forbrugs- og transportvaner er på en række områder meget forskellige, og derfor kan det være nødvendigt at forholde sig forskelligt til de to grupper i forhold til oplysningskampagner mv. I forbindelse med den store klimadebat er der netop udkommet to tidsskrifter, der sætter fokus på og diskuterer kønsmæssige aspekter af klimapåvirkninger og -forandringer.
NIKK Magasin: Focus: Gender and Climate Change. Cool Down. Nr 2 2009.
Nordisk Institut for Kundskab om Køn (NIKK) har udgivet et temanummer om køn og klimaforandringer. Her diskuteres sammenhængen mellem køn og klima i 10 kortere artikler. Der ses på mænds og kvinders forskellige forbrug i forhold til kød, biler og luksusvarer generelt. Klimaforandringernes hårdere virkning på fattige kvinders liv bliver også taget op i to af temanummerets artikler. Kvinderne skal gå længere efter vand og har en meget større risiko for at omkomme ved naturkatastrofer, fordi de for eksempel ikke har lært at svømme og løbe eller hæmmes af deres kulturelle påklædning. Tidsskriftet indeholder også en klumme skrevet af ligestillingsminister Inger Støjberg og udviklingsminister Ulla Tørnæs, hvor de pointerer vigtigheden af at inddrage kvinders perspektiver, rettigheder og muligheder i udviklingsarbejdet i forhold til håndtering og begrænsning af klimapåvirkningerne.
Kvinder, Køn og Forskning: Gendering Climate Change Nr. 3-4 09
Tidsskriftet Kvinder, Køn og Forskning er også udkommet med et nyt temanummer om køn og klima. Temanummeret er en opfølgning på en konference, som Koordinationen for Kønsforskning afholdt i foråret 2009. Den amerikanske professor Joni Seager problematiserer i sin artikel det mål, der er blevet sat om en maksimal temperaturstigning på 2º C. Ifølge Joni Seager vil sådan en temperaturstigning faktisk have store konsekvenser for mange mennesker i den ikke-vestlige del af verden. Gennem en feministisk analyse af magtforholdene kommer hun frem til, at det er et økonomisk rationale og 'markedet', der i høj grad sætter dagsordenen i forhold til klimadebatten og de løsninger, der opstilles for klimaproblemerne (fx i forhold til 2º C-stigningen). Ifølge Joni Steager er kapitalismen kønnet og mænd er som regel vinderne, når man lader markedskræfterne råde. Selvom alle til en vis grad vil være ofre for klimaforandringerne, så er det vigtigt at have for øje, at hvis man fortsætter den nuværende klimapolitik, så vil kvinder blive de helt store tabere.
Stacy Alaimo, som også er amerikaner, skriver i sin artikel om en hypermaskulinisering af forbrugsvanerne, der er øget i det amerikanske samfund efter 11. september. I dag er den klimabelastende tankegang "jo større jo bedre" meget udbredt, hvilket blandt andet kommer til udtryk i kæmpestore huse, der giver en følelse af større sikkerhed og enorme pick-up trucks. Bilerne er ikke bare vokset helt eksplosivt, men i Texas, hvor Stacy Alaimo bor, kan man også se store biler med metal-testikler hæftet under anhængertrækket, som et symbol på rå maskulin styrke. Denne tankegang giver særlige udfordringer i forhold til at skabe en bevidsthed omkring klimaforandringer og løsningerne herpå hos den amerikanske befolkning.
I temanummeret findes også en række kortere essays om klimapolitik, maskulinitet og transport, mobilitet og forbrug og eco-feminisme.
Rapporten kan downloades her:
Både tidsskrifter og TRANSGEN-rapporten er på engelsk.
I forbindelse med COP 15 er der flere arrangementer i København med fokus på køn og klima. Nedenfor findes en liste over de arrangementer, der er offentligt tilgængelige i København under COP 15. Køn og klima er også på dagsordenen ved flere arrangementer i Bellacenteret, men det kræver en akkreditering til selve topmødet at kunne deltage her.
VENUE: KLIMAFORUM 09, DGI Byen
Læs mere om Klimaforum 09 og se det fulde program på hjemmesiden http://www.klimaforum09.org/
Torsdag 17. dec. Kl. 13:00-15:00 i Green Hall
"Gender, Vulnerability and Climate Change Responses"
Speakers: Rebecca Salazar, Sandra Gúzman, Ingrid Spiller and others
Organisation: Heinrich Böll Foundation, Director Regional office for Central America/Mexico/Cuba,
UDSTILLING
07-18 december. Kl 10:00-24:00
Stand/Exhibition i Purple Hall
Women and Climate Change
Organisation: Soroptimist International
07-18 december.
I samarbejde med 'Gobal Gender and Climate Alliance' præsenterer ARTPORT_making waves udstillingen (Re-) Cycles of Paradise i Bygning 55, DGI-Byen
VENUE: KULU - The Greenlandic House
Løvstræde 6, 1007 København K Ajamut/Cantine
Læs mere om KULU og deres program under COP 15 på deres hjemmeside http://www.kulu.dk/nyheder_2009.htm
Torsdag 17. dec. 17:00 - 19:00
Gender, Climate & economy
I 20 år har kvindeandelen i landets byråd ligget omkring de 27 %. Efter kommunalreformen i 2005 blev der også valgt ca. 28 % kvinder ind i de nye regionsråd. Kvinderådet besluttede efter valget i 2005, at nu måtte det være nok - der måtte gøres noget aktivt for at få valgt flere kvinder ved valget i 2009. Kvinderådet udnævnte derfor lørdag d. 7. november 2009 til national kampagnedag for flere kvinder i lokalpolitik under mottoet 'Kvinder til tops'. Herefter begyndte den største mobilisering af lokale kvindelige politikere, der er sket i mange år. Kvinderådet ringede i flere uger hundredvis af kvindelige kandidater over hele landet op og opfordrede dem til på tværs af partiskel at markere d. 7. november. Der var hovedsageligt positiv respons, og i mange kommuner kastede de kvindelige kandidater sig straks over opgaven med at lave en anderledes event, der kunne skabe opmærksomhed omkring kvinderepræsentation generelt og dem selv som kvindelige kandidater. Hurtigt var der arrangeret cafémøder, gåture, speed dating, thésalon, modeshow og mange andre spændende og anderledes politiske markeringer. Engagementet, opfindsomheden og humoren manglede ikke. Andre steder holdt man sig til mere traditionelle valgkampsarrangementer. Helt almindeligt var det dog ikke, når man for eksempel i Vejle kunne møde en hel masse kvinder fra mange forskellige partier som delte fint indpakkede 'gaver' ud med valgmateriale fra alle de deltagende kvindelige kandidater. Nogle steder gik det desværre ikke helt så nemt. Kampagnedagen blev ramt af de samme udfordringer, som også kendetegner kvindernes arbejde i by- og regionsråd. Det er utroligt krævende at få arbejde, familieliv og valgkamp og/ eller byrådsarbejde til at gå op i en højere enhed.
Efter mange ugers intens agitation endte d. 7. november med at blive en stor succes med arrangementer i 59 kommuner landet over. Mange steder fik de kvindelige kandidater god pressedækning, og kampagnedagen var på den måde med til at få manglen på kvindelige lokalpolitikere på den politiske dagsorden. De kvindelige kandidater kan derudover fortælle om rigtige gode oplevelser med tværpolitisk samarbejde, som har givet dem et nyt netværk med andre kvindelige lokalpolitikere. Det betyder meget for det lokale ligestillingsarbejde at vide, at der er andre kvinder i området, som har de samme interesser som en selv og som kæmper de samme kampe. I nogle kommuner fandtes allerede kvindenetværk og andre steder har de lokale kvinder på baggrund af samarbejdet om kampagnedagen besluttet sig for at skabe mere formelle netværk eller ligefrem kæmpe for et ligestillingsudvalg i kommunen.
Udover at stå for mobiliseringen af de lokale kvinder, stod Kvinderådet også for to større arrangementer i Århus og Odense, hvor kvindelige folketingspolitikere fortalte om deres vej ind i politik og de udfordringer et liv som kvindelig politiker kan byde på. De to ligestillingsbevidste komikere og debattører Mette Frobenius og Lotte Heise underholdt og gav kvinderne gode råd med på vejen ind på den politiske arena. I begge arrangementer var der indlagt tid til, at de kvindelige kandidater kunne netværke med hinanden. Til sidst blev der i begge byer sendt flere hundrede farvestrålende partiballoner til tops - i håb om, at antallet af kvinder i by- og regionsråd ville bevæge sig samme vej.
De mange timers opringninger og de kvindelige kandidaters slid gav bonus. Efter valget d. 17. november sidder der nu gennemsnitligt 32,1 % kvinder i byrådssalene. Det er den største stigning siden midten af 80'erne (knap 5 procentpoint). For første gang i lang tid er der grund til optimisme. Hvis udviklingen forsætter i den retning, så er der et spirende håb om, at ligestillingen når byrådssalene i den nærmere fremtid.
I november havde Kvinderådet et møde med ligestillngsminister Inger Støjberg, hvor vi gjorde rede for situationen. Vi håber, ministeren kan finde en hurtig og bæredygtig løsning.
I efteråret søgte Kvinderådet sammen med flere af de store fagforbund M-fonden om økonomisk støtte til en stor markering af 100-året. M-fonden er sat i verden for at brande Danmark internationalt. Og hvad ville være mere oplagt end at vise resultaterne af 100 års folkeligt engagement for ligestilling og kvindefrigørelse. Se her, verden, hvilke samfundsforandringer, visioner og kreativitet, der udspringer af folkelige bevægelser som kvindebevægelsen. Desværre fik vi ikke pengene, uvist af hvilken grund. Derfor har vi måttet skrue ned for ambitionerne med hensyn til at skabe offentlig opmærksomhed om 8. marts. Men mor er ikke vred, mor er kun skuffet, så selvfølgelig ender det alligevel med at blive en storstilet 100-års markering, der endda vil brede sig over flere dage.
Alle, der har planer om et 8. marts arrangement, er velkomne til at være med i koordineringsgruppen. Kontaktperson: Randi Theil, Kvinderådet. randi.theil@kvinderaad.dk
Lovforslaget har været til høring i organisationerne, og er nu afleveret til politikerne. Forslaget er led i en storstilet kampagne for ligeløn, som HK har kørt i efteråret.
se forslaget her
Tilmelding nødvendig senest onsdag d. 13. januar 2010.
Styrelsen mødes 8 gange om året, og derudover repræsenterer styrelsesmedlemmerne
Kvinderådet i råd og udvalg. Som styrelsesmedlem har man rig lejlighed til at tage initiativer, skabe netværk og præge udviklingen af Kvinderådets politik og aktiviteter.
De fem tematiske udvalg, som medlemsorganisationerne er blevet opfordret til at udpege medlemmer til, er
For hvert udvalg ligger der et papir, hvor ideerne bag udvalget, mulige aktiviteter, mødefrekvens og andet er beskrevet af de to styrelsesmedlemmer, der leder hvert udvalg.
Sidste frist for medlemsorganisationerne til at melde medlemmer ind til udvalgene er onsdag d. 20. januar.
Delegationen kom midt i den kommunale valgkamp, og i løbet af de tre dage mødte gæsterne adskillige kvindelige kandidater til det forestående valg. Dermed fik de også indblik i det særegne ved kvinders politiske repræsentation i Danmark: Det går godt på nationalt niveau, men vi er temmelig fodslæbende hvad angår det kommunale og regionale niveau, hvor kvinder før valget d. 17. november kun havde ca. 27 % af pladserne. Det affødte selvfølgelig en diskussion om brugen af kvoter som instrument til at bryde gennem et tilsyneladende dødvande. Vi fik også lejlighed til at diskutere, hvilke argumenter for flere kvinder i politik, der er gangbare i de forskellige lande. Den marokkanske og jordanske erfaring er, at det er samfundsinteressen, der skal betones, ikke kvindernes demokratiske krav på lige repræsentation.
Et af besøgets højdepunkter var et besøg på Københavns Rådhus, integrations- og beskæftigelsesforvaltningen. Her blev gæsterne introduceret til, hvordan man i en forvaltning kan arbejde med ligebehandling af borgerne i praksis. Københavns Kommunes ligebehandlingsværktøj er avanceret, også i en dansk sammenhæng. Men sammenlignet med hvilke handlingsplaner, data og målemetoder, der er til rådighed i Marokko og Jordan, er det rent paradisiske tilstande. For gæsterne var der stor inspiration i at blive præsenteret for et redskab, der kan bruges til at ligestillingsvurdere konkrete politiske forslag. Igen, igen måtte vi dog skuffe gæsterne med, at der ikke lige var en arabisk eller fransk udgave, de kunne få med hjem.
Delegationen besøgte også 3F, Indvandrerkvindecentret, Socialdemokraternes partikontor og Christiansborg. Endvidere deltog de i dele af et kursus, Kvinderådet havde arrangeret for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der vil være aktive i politik.
Som altid er noget af det mest spændende alt det, der ikke er planlagt. Da al transport foregik til fods og med offentlige transportmidler var der rig lejlighed til at beundre de mange danske christianiacykler med plads til børn. Genialt, syntes gæsterne.
Samarbejdspartnerne fra Marokko er LDDF (Ligue Démocratique des Droits des Femmes), CDG (Centre des Droits des Gens), Imadel (institut for lokal udvikling) og ADFM (Association Démocratiques des Femmes du Maroc) og fra Jordan JWU (Jordanian Women's Union).
Kontaktperson i Kvinderådet er sekretariatsleder Randi Theil randi.theil@kvinderaad.dk
Hvert fjerde år skal staterne rapportere til CEDAW-komiteen, som er meget lydhør over for at inddrage NGOernes synspunkter, når de eksaminerer landerapporterne. Det oplevede Kvinderådets to repræsentanter, Mette Kindberg og Helle Poulsen, der deltog i komiteens møde i juli i år.
CEDAW komiteens bemærkninger til landerapporterne kan bruges af NGOerne til at kræve handling af regeringerne, og sådan forsøger vi også at bruge konventionen i Danmark. I efteråret har der været en lang række spørgsmål til ligestillingsministeren, hvor hun har skullet redegøre for, hvordan dansk ligestillingspolitik bringes på niveau med CEDAW-komiteens anbefalinger.
Læs mere om CEDAW på www.unifem.org/cedaw30
Vi ønsker alle læsere god jul og godt nytår.
Nyhedsbrev nr. 66 september 2009
Udgiver: Kvinderådet Oplag 150
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 2.10.2009
ISSN nr. 1901-1466
60 kvinder fra mere end 20 foreninger var mødt op til generalforsamlingen, der havde valg af bestyrelse som vigtigste punkt på dagsordenen. De 9 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter er Tresor Kankindi, AKUDA (Afrikanske kvinders union i Danmark), Hawa Hirsi Hussein, Kvindehuset i Århus, Vanessa de Oliveira Stephensen, NOVUM (Netværk for Videreuddannede med Minoritetsbaggrund), Margrethe Wivel, Indvandrer Kvindecentret, Susanne Langer, United to end racism, Kvindefraktionen i Danmark, Bayan Saleh, Center for Women's Equality, Hakima Lasham Lakhrissi, Danske-Internationale Kvinder, Annam Al-Hayali, Kringlebakken, Alma Bekturganova Andersen, Verdens Kvinder i Danmark, Filomenita Mongaya Høgsholm, Babaylan og Mudje Husein, Interkulturel Kvindeforening (ICWO)
Formålet med paraplyen er at være talerør for de etniske minoritetskvindeforeninger, platform for samarbejde med andre organisationer - og så skal paraplyen bruges til at understøtte medlemsforeningerne i det praktiske arbejde.
Konsulenterne i Kvinderådets projekt "Ind i foreningerne - ud i samfundet" har været fødselshjælpere for den nye paraply. Projektet har haft fokus på empowerment af de etniske kvindeforeninger og dannelse af netværk på tværs af etnicitet. Og det er til overmål lykkedes med dannelsen af paraplyen.
Med Etniske Minoritetskvinders Råd har Kvinderådet fået en søsterorganisation, og de to paraplyer kommer til at indgå i et tæt samarbejde.
Kvinderådet benyttede sit repræsentantskabsmøde d. 22. september til at lancere et nyt initiativ: udnævnelse af 7 ligelønsobservatører, der skal være med til at skabe en åben samfundsdebat om ligeløn. Overenskomstforhandlingerne og strejkerne i 2008 fik kravet om ligeløn på dagsordenen, men med nedsættelsen af Lønkommissionen blev der stille, alt for stille, om ligelønskravet.
- Det kønsopdelte arbejdsmarked er også et lønopdelt arbejdsmarked. Løn efter køn er en realitet, og det mærker vores medlemsorganisationer, sagde forkvinde Randi Iversen i begrundelsen for at Kvinderådet lancerede det nye initiativ. - Hvis der skal gøres op med det, skal vi tale om løn. Tale med hinanden på vores arbejdspladser, men lige så vigtigt på tværs af køn, fag, uddannelse og brancher. Vi har brug for en samfundsdebat. Og vi har brug for at banke på Lønkommissionens dør og foreslå mere åbenhed, sagde Randi Iversen..
Kvinderådets ligelønsobservatører er Professor Anette Borchorst, AAU, Professor Bent Greve, RUC, Professor Henning Jørgensen, AAU, Lektor Lise Lotte Hansen, RUC, Ekstern lektor Inge Henningsen, KU, Journalist og forfatter Pia Fris Laneth og stand-up-komiker Sanne Søndergaard.
Tirsdag d. 17. november er der valg til landets regionsråd og kommunalbestyrelser. Går det som det plejer i kommunerne ender vi med en kvinderepræsentation på omkring de 27 %. Kvinderådets styrelse har valgt at stille skarpt på valgkampen og har udpeget lørdag d. 7. november, som dagen hvor vi under mottoet "KVINDER TIL TOPS" opfordrer de kvindelige kandidater på tværs af partifarve til at markere sig samlet. Det lokale demokrati har brug for kvinderne og deres erfaringer.
Kl. 10-12 markerer kvinderne sig lokalt
Kvinderådet forsøger at tage kontakt til kvindelige kandidater i alle kommuner og opfordre til at de d. 7. november i tidsrummet 10-12 markerer sig samlet - men i sagens natur med forskellig politik, så vælgerne uanset partifarve kan møde en kvindelig kandidat fra det parti, de vil stemme på. Kandidaterne vil blive opfordret til at lave fælles valgkamp i de to timer - det være sig på byens torv, ved "find din kvindelige kandidat" arrangementer på cafeer eller biblioteker, by/mark vandringer, besøg på lokal fabrik eller hvad man nu kan finde på lokalt. Det vigtige er, at vi markerer den skæve sammensætning af kommunalbestyrelserne og samtidig får sat fokus på de mange gode kvindelige kandidater. Allerede nu er der aftalt møder og begivenheder i mange kommuner og flere er på vej. Se http://www.kvinderaadet.dk/ for hvad der sker i din kommune eller hvem der har meldt sig til at koordinere indsatsen - der er altid plads til flere.
Er du selv kandidat, så kontakt andre kvindelige kandidater og marker jer sammen lørdag d. 7. november i tidsrummet 10-12. Ring til os (33128087) for flere oplysninger og få lagt jeres arrangement på vores hjemmeside.
Kl. 14-16 arrangerer vi møder i Odense og Århus
Senere på dagen vil Kvinderådet have arrangementer i Odense og i Århus sammen med Kvindemuseet, hvor vi inviterer kendte kvindelige politikere til at sætte fokus på kvinder og kommunalpolitik. Her inviteres pressen, de kvindelige kandidater og offentligheden. Arrangementerne slutter med ballonopsending i forhåbentligt alle partiernes farver.
For løbende opdateringer besøg vores hjemmeside hvor endeligt program for de større møder vil ligge sammen med anden information, pressemeddelelser, kommunalpolitisk statistik og meget mere.
Repræsentanter for Mainstreamingnetværket mødtes over en kop kaffe med ligestillingsminister Inger Støjberg d. 24. september. Formålet var at komme i dialog med den nye minister, specielt om det netværket er optaget af: Hvordan går det med at realisere den mainstreaming forpligtelse, der er indskrevet i lov om ligestilling? Ministeren blev orienteret om den klage, netværket har indgivet til Ombudsmanden om manglende overholdelse af loven. Netværket ønsker at få afprøvet, om den nuværende praksis i forhold til kønsvurdering af lovforslag er tilstrækkelig. Det vil være en fordel for alle, der arbejder med mainstreaming, at få klarlagt, hvad forpligtelsen bør omfatte. Den konkrete sag, der henvises til, er skattereformen. Netværket mener, at kønsvurdering af lovforslag skal indeholde en vurdering af et givet lovforslags konsekvenser for hhv. kvinder og mænd. Det er ikke tilstrækkeligt, at vurdere om et lovforslag i sin udformning er kønsneutralt.
læs brevet til Ombudsmanden her
Kvinderådets finanslovsbevilling er ikke blevet reguleret siden 2004, hvilket betyder at den er blevet udhulet. I samme periode er tilskud til Kvinderådets internationale arbejde i FN-regi beskåret. Alt i alt et noget forstemmende billede. Vi følger sagen om finansloven nøje.
FNs special rapportør vedr. trafficking er aftenens hovedtaler
I samarbejde med Reden International, Safe and Alive, Christians Venner og Institut for Menneskerettigheder arrangerer Kvinderådet et fundraising arrangement til fordel for Reden International og Safe and Alive's arbejde med de handlede kvinder. Aftenens hovedtaler er FNs special rapportør vedr. trafficking, Joy Ngozi Ezeilo. Anne-Marie Helger og Mette Frobenius står for underholdningen, mens forfatter og journalist Jens Høvsgård taler om arbejdet med sine bøger, der skildrer handlede kvinder og deres virkelighed. Journalist ved DR deadline Lene Johansen er aftenens konferencier. Musikalsk underholdning ved Louise Brüel Flagstad og Mads Kjølby Trio.
Arrangementet finder sted d. 18. okt. kl. 18.00-21.30 i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København K.
Pris pr. person kr. 300,- er incl. en let (stående) buffet og drikkevarer. Tilmeldingsfrist er d. 15. oktober til Kvinderådet på 33128087 eller kvr@kvinderaad.dk. Tilmelding er først gældende når betaling er registreret (Nordea konto 2191 8010006598, mærket med navn og 18/10).
Overskuddet går til arbejdet med de handlede kvinder. Så brug søndag aften d. 18. oktober til at blive klogere på emnet, blive underholdt og støtte en god sag.
For hele invitationen se http://www.kvinderaadet.dk/
Af Vibe Voetmann, direktør i Dannerhuset
foto Steen Brogaard
Danner fylder den 2. November 30 år. I den anledning holder vi en storstilet koncert i Koncertsalen i Tivoli med det formål at hylde alle dem, som har været med undervejs. En mulighed for at hylde de mange kvinder og mænd, der har støttet arbejdet for voldsramte kvinder og børn.
Danner er en gammel dansk institution. Huset, som ligger i Nansensgade i København, er bygget af Grevinde Danner i 1876 med det mål at huse fruentimmere af de arbejderkår, hun selv var rundet af. I sine første 100 år var Stiftelsen rammen for fattige kvinders alderdom i overensstemmelse med grevindens ønske.
I 1979 skiftede Dannerhuset ejere og formål. Huset blev besat af rødstrømperne og Danner blev en af tidens vigtige græsrodsorganisationer, som opbyggede et af landets første krisecentre. En af aktivisternes største sejre fra dengang var med stor dygtighed af få sat vold i hjemmet på dagsordenen. Gør det private politisk, lød parolen.
Danner er nu i sin tredje tidsregning. Sådan opfatter vi det i hvert fald. Vores arbejde er stadig først og fremmest målrettet kvinder. Vores mål er fortsat at stoppe vold mod kvinder og børn med afsæt i den ekspertise og empowerment-metode, som husets første græsrødder grundlagde. Den arv fra rødstrømperne har vi taget med os.
Men verden er i dag en anden og Danner har på de 30 år udviklet sig fra at være en græsrodsbevægelse til en moderne organisation. Vi er gået fra at være baseret på frivillige alene til i dag at være en organisation med 30 ansatte og 200 frivillige. Vi er gået fra et helt fladt basisdemokrati til en organisation, som ligner de fleste andre med klart defineret ledelse. Vi er gået fra at være et tilbud om tag over hovedet til i dag at være et tilbud med mange specialiserede tilbud til kvinder og børn, der har oplevet vold i deres nære relationer. Vi er gået fra en tid, hvor økonomien var særdeles sparsom til en situation, hvor økonomien stadig er trang, men med den væsentlige forskel, at kommunerne i dag er forpligtede til at betale for den ydelse vi leverer. Vi er gået fra alene at være for kvinder til i dag at have et udbygget samarbejde med mænd. Værdierne har vi til gengæld ikke ændret meget ved. Solidaritet og empowerment ligger bag alt, hvad vi gør. Alt sammen fordi vi ønsker at fremme sagen bedst muligt og yde det bedste, vi kan for voldsramte kvinder og børn.
Det moderne Danner arbejder i dag på 3 fronter: Vi hjælper kvinder og børn, som lever med vold i deres nære relationer, med råd og hjælp i vores krisecenter. Vi arbejder med vidensopsamling og metodeudvikling i vores nye videnscenter DannerViden. Og endelig arbejder vi med forebyggelse gennem vores netværk. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem omfanget af vold og et udbredelsen af ligestilling. Derfor ønsker vi at være til stede i ligestillingsdebatten og sammen med alle Danners frivillige og Danners venner at skabe fornyet debat om, hvordan vi hver især kan komme til at udfolde os som frie og ligeværdige individer på tværs af køn og på trods af kønsstereotyper.
Støttekoncert i Koncertsalen i Tivoli med Annisette, Anne Linnet, Søs Fenger, Cæcilie Norby, Camille Jones og Fagget Fairys. Anne Marie Helger og Per Vers er aftenens værter.
Den 2. november har vi muligheden for at hylde en helt særlig historie og alle de mange, mange, der har fulgt os på vejen, og gjort os til dem vi er i dag. Det glæder vi os meget til. Vel mødt!
Køb din billet på www.billetlugen.dk
Læs mere om Danner på www.dannerhuset.dkEksperterne i komiteen var ikke imponerede over den danske indsats. Selvfølgelig var der ros, men på en lang række centrale punkter som fx ligeløn, lige repræsentation og mainstreaming efterlyste komiteen mere konkret handling og brug af effektive instrumenter som lovgivning, overvågning og positiv særbehandling. Dansk ligestillingspolitik er for slap og uambitiøs. Det kan man udlede af konklusionerne fra CEDAW komiteens gennemgang af den 7. danske rapport. Læs konklusionerne her og brug dem! Ellers vil anbefalingerne med garanti kun samle støv i ligestillingsministerens arkiv.
Centeret holder åbningskonference i november 2009 og satser på en forskningskonference i 2010.
Den første kvindedag i Danmark blev holdt søndag d. 19. marts 1911, og avisen Socialdemokraten varmede op til dagen således: "Kan Mand og Hustru følges ad til Møderne, er det det bedste, og det vil de mangfoldige Steder kunne, naar Manden giver en lille Haandsrækning til Husarbejdet eller nøjes med at faa det lidt mere overfladisk gjort end ellers. Kan de ikke følges ad, fordi der er smaa Børn eller Syge, da maa det være Manden, der bliver hjemme."
I de 100 år der er gået siden de manende ord i Socialdemokraten har markeringen af 8. marts afspejlet kvindebevægelsens op- og nedture, brydninger og konflikter og de politiske vinde, der har blæst.
De seneste år er 8. marts i Danmark blevet markeret ved en mangfoldighed af arrangementer, og det er i den ånd, at en lang række 8. marts aktører er gået sammen for at koordinere et brag af en 100-års begivenhed i 2010. Der er allerede masser af konferencer, møder, aktioner og festligholdelse på tegnebrættet, og koordineringen skal sikre, at så mange som muligt kan deltage i så meget som muligt.
Kvinderådet har påtaget sig at koordinere planlægningen af de mange initiativer i København, og vi vil meget gerne i kontakt med alle, der har et 8. marts arrangement i støbeskeen. Vi vil også gerne vide, hvad der sker uden for København, så send gerne oplysninger om arrangementer til randi.theil@kvinderaad.dk
Lørdag d. 5. september fejrede De grønne pigespejdere deres 90-års fødselsdag med bl.a. forskellige aktiviteter på Holmen for 1300 pigespejdere - i strid blæst og med forbigående byger.
- I samarbejde med 10 unge kvinder fra FUNK havde vi arrangeret et Etnisk Marked med 8 - lettere flyvende- pavilloner, hvor pigespejderne kunne dufte til eksotiske krydderier, drikke varm tyrkisk æblethe lavet over bål, spise "lokum" (en tyrkisk lækkerbisken), få malet kunstfærdige mønstre på hånden med henna, prøve pakistanske kjoler, tørklæder og smykker eller få en lille teen-age-snak om alt mellem himmel og jord, fortæller frivillig leder Merete Emcken fra De grønne pigespejdere..
Desuden var der parallelt hermed pavilloner med oplysningsaktiviteter om De grønne pigespejderes samarbejde med pigespejderne i Zambia (HIV/AIDS-oplysning) og Belarus (lederuddannelse).
- Aktiviteterne var meget populære og velbesøgte. Pigerne var nysgerrige og ventede bl.a. tålmodigt på at få malet henna, men så var der tid til lidt pigesnak om "alt det fremmede" og det var i virkeligheden hele hensigten, siger Merete Emcken..
De unge kvinder fra FUNK var lettere forkomne oven på en udendørs spejderdag i blandet vind og vejr, men de har heldigvis mod på at fortsætte samarbejdet. Næste fælles projekt på tegnebrættet er et 3-timers uddannelsesmodul på De grønne pigespejderes lederkursus på Hotel Nyborg Strand til november med arbejdstitlen "Vi går også med tørklæde".
Nyhedsbrev nr. 65 juni 2009
Udgiver: Kvinderådet Oplag 150
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 2.6.2009
ISSN nr. 1901-1466
I dette særnummer af Kvinderådets nyhedsbrev giver vi ordet til de kvindelige spidskandidater til Europa-Parlaments valget d. 7. juni. Vi har bedt kvindelige kandidater fra alle partier give et bud på deres ligestillingspolitiske mærkesager og spurgt, hvordan de ser på mulighederne for at bruge Europa-Parlamentet til at fremme ligestilling i Danmark.
Valget er en anledning til at stemme flere kvinder ind i Europa-Parlamentet, og kandidaternes svar kan forhåbentlig inspirere til, hvor krydset skal sættes.
Nyhedsbrevet er udgivet med økonomisk støtte fra Europa-Nævnet.
af Charlotte Antonsen, Venstre
Jeg vil benytte Europa-Parlamentet til at fremme ligestillingen i Europa. Men jeg håber også at hente inspiration til, hvordan vi kan give danske kvinder endnu bedre muligheder her i landet. Målet er, at få flere kvinder i topjobs, i bestyrelser og i de højeste politiske positioner.
Der er ingen tvivl om, at danske kvinder er ligestillede med mænd. Der er ingen love og ingen regler i Danmark, der undertrykker kvinder. Tværtimod. Vi har opbygget et velfærdssamfund, der giver 1 års barselsorlov til familien, som forældrene kan dele lige imellem sig, helt efter egne behov. Og unge danske kvinder er bedre uddannede end mænd. Det er enestående i Europa.
Sammenlignet med andre europæiske lande har danske kvinder det generelt set langt bedre. Vi har såvel den højeste erhvervsfrekvens som den laveste arbejdsløshed for kvinder. Og vi har et veludbygget børnepasningssystem, som er statsstøttet så prisen er overkommelig. Her er helt klart nogle fordele, som jeg gerne bidrager til at udbrede til andre europæiske kvinder.
Til gengæld er der lande, hvor det i højere grad er lykkedes for kvinder at nå toppen af samfundet. De lande vil jeg gerne lytte til og inspireres af.
Samarbejdet i EU drejer sig ikke alene om at lave fælles regler. Også gensidig inspiration og udveksling af erfaringer er et vigtig udbytte af vort EU-medlemsskab.
af Margrethe Auken, SF
Det er en kendsgerning, at EU-Parlamentet har været en afgørende drivkraft i forhold til, at Danmark har rykket sig på det ligestillingspolitiske felt igennem de seneste mange år.
EU spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at fremme en række vigtige ligestillingspolitiske dagsordener:
SF vil bl.a. bruge sin indflydelse i EU til effektivt at bekæmpe salg af kvinder til prostitution.
Den omfattende handel med kvinder til sexindustrien i Europa og Danmark er et markant vidnesbyrd om, at en række kvinder lever i et slags retsløst parallelsamfund, hvor bagmændene og kunderne sætter rammerne for nogle ofte helt uhyrlige livsvilkår. Derfor er det centralt for SF, at indsatsen mod bagmændene skærpes og at fokus rettes mod efterspørgerne af købesex. Køberne medvirker til at skabe og fastholde et marked for den lukrative kriminalitetsform som menneskehandel er. Desuden skal ofrene hjælpes til et ordentligt liv og vi skal sikre beskyttelse af kvinder og børn ved efterforskning af de kyniske bagmænd.
Social, økonomisk og demokratisk ulighed bidrager i høj grad til, at menneskehandel og prostitution stortrives. Derfor er det nødvendigt at gribe mere grundlæggende fat om denne ulighed, hvis vi vil bekæmpe menneskehandel. Kampen mod global fattigdom skal også føres i EU.
I Danmark betragter vi en lang barselsorlov som en selvfølgelighed. Men sådan er det langt fra i resten af Europa. Da Parlamentet for nylig stemte om det såkaldte graviditetsdirektiv, der ville give alle kvinder i EU ret til minimum 20 ugers barselsorlov og mænd en ret til to ugers barsel. Ud af de 20 uger skal de seks holdes lige efter fødslen, da det er afgørende for barnets sundhed, at moderen får ro og tid til at amme barnet lige efter fødslen. Men direktivet led en krank skæbne, da forbedringer af kvinders og fædres rettigheder ikke er en selvfølge for alle grupper i Parlamentet. Kampen for at sikre EU's mødre og fædre bedre barselsvilkår er derfor stadig en nødvendig og vigtig kamp for SF i EU-Parlamentet.
af Hanne Dahl, Junibevægelsen
Generelt er det sådan, at EU faktisk har trukket Danmark i en positiv retning når det gælder ligestilling. Det er et af de punkter, hvor vi kan være glade for EU, også herhjemme. Desværre er der stadigt brug for en ligestillingsindsats, både på det konkrete og på det mere overordnede plan.
På det konkrete plan, er der masser af problemer at tage fat i, både af små og store ting. Eksempelvis har folkevalgte i Europa-Parlamentet, i modsætning til i Folketinget, endnu ikke mulighed for nogen form for barselsorlov. Muligvis fordi man aldrig havde forestillet sig at det skulle blive relevant. Der er jo også problemerne med, at vi stadigt har et stort og uforståeligt løngab mellem kønnene, ligesom den reelle ligestilling stadigt mangler på en lang række områder.
På det overordnede plan, handler det naturligvis stadigt om at få ændret folks opfattelse - således at ligestilling bliver en ganske naturlig ting. Desværre er det stadigt en meget påkrævet kamp. Et grelt eksempel stammer her fra Europa- Parlamentet. Her har formanden for vores udvalg for kvinders rettigheder og ligestilling siden 2004 været en meget konservativ og meget katolsk slovakisk parlamentariker ved navn Anna Zaborska. Hun er ikke just kendt for sine progressive synspunkter, men alligevel blev det trumfet igennem at hun skulle være formand for netop dette udvalg. Og det på trods af protester fra udvalgets andre medlemmer, samt ikke mindst fra den slovakiske kvindebevægelse. De mente nemlig ikke at hun for alvor gik ind for ligestilling. Den slags sager kan godt give dybe panderynker - for jeg mener ikke at ligestillingspolitik skal kunne ofres på de interne magtspils alter. Det skal også ses i sammenhæng med, at vi i stigende grad oplever, at visse kræfter, med religionen som undskyldning, søger at rulle udviklingen tilbage. Det sker eksempelvis når det gælder arbejdet med reproduktiv sundhed - ikke mindst i den tredje verden. Og det er jo helt forkert.
Mine "mærkesager" er: At der skal skabes bedre muligheder for ligestilling, både i EU og udenfor; at ligestilling skal gøres til noget naturligt; at ligestillingshensyn naturligvis også må tænkes ind i Unionens udviklingspolitik.
af Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre
Mere end 41 pct. af de europæiske kvinder står uden for arbejdsmarkedet. På trods af, at pigerne er i overtal på flere og flere uddannelser. Når familier får børn, falder kvindernes beskæftigelse med 12 pct., mens mændenes stiger med 7 pct. Det er et ressourcespild af dimensioner!
Det skyldes bl.a., at der er alt for få daginstitutioner i EU. Desuden laver kvinderne mest husarbejde. De bruger gennemsnitligt 25 timer om ugen, mens mændene bruger under 8 timer. Det er primært kvinderne, der tager barsel. Og endelig er der lønnen. Når kvinder tjener 15 pct. mindre end mænd, vil det fortsat være kvinderne, der opgiver karrieren, går ned i tid og passer hjem og børn. Nogle kvinder fravælger simpelthen børnene. I Sydeuropa taler man direkte om en 'fødselsstrejke'. Betingelserne for børnefamilier er så ringe, at mange ikke får børn eller blot får ét enkelt. Det har vi som samfund ikke råd til.
Disse tal skriger på handling. Hvis jeg vælges til Europa-Parlamentet, vil ligestilling være en af mine helt centrale mærkesager. Jeg vil bl.a. arbejde for:
Europa-Parlamentets ligestillingsudvalg er med andre ord min drømmearbejdsplads. Derfra vil jeg kæmpe ligestillingssagen. Også for danske mænd og kvinder. EU har fungeret som løftestang for ligestilling i Danmark. Kun efter pres fra EU fik vi lov om ligeløn tilbage i 1970'erne og 80'erne. Og det krævede en EU-dom at få ændret loven, så danske gravide kvinder fik samme rettigheder som i de øvrige europæiske lande. I dag truer Kommissionen med en retssag, fordi den danske regering ikke vil oprette det videncenter for ligestilling, som EU's ligebehandlingsdirektiv kræver. Jeg tror, fortsat det er EU, vi skal sætte vores lid til på ligestillingsområdet. Og jeg mener, EU skal lovgive, hvis ikke medlemsstaterne rykker på de her områder - fordi ligestilling betaler sig. Vi skal nå en række beskæftigelses- og vækst mål i EU, det forudsætter at kvinderne er på arbejdsmarkedet og at der fødes flere børn. EU arbejder i øjeblikket for et højt niveau af grundlæggende rettigheder og kontinuerlige fremskridt for ligestillingen. Men hvis den udvikling skal fortsætte, kræver det, at de rigtige politikere vælges til Europa-Parlamentet d. 7. juni.
af Ditte Staun, Folkebevægelsen mod EU
I Folkebevægelsen synes vi, at ethvert internationalt samarbejde bør lade ligestilling indgå som et tværgående hensyn. Vi er dog bekymrede over flere ting, når det drejer sig om EU's nuværende og fremtidige indflydelse på ligestillingsspørgsmål.
For det første oplever vi et pres på den nordiske velfærdsmodel med sin solide offentlige sektor og velfungerende aftalemodel på arbejdsmarkedet. Denne model presses af en række direktiver og domme fra EU og af euroens såkaldte konvergenskrav, som udgør en spændetrøje - især nu i en krisetid. Nedskæringer i den offentlige service rammer altid kvinderne hårdest, både som ansatte og som brugere (fx børnepasning, sundhedssystemet og ældreforsorg)
For det andet bliver EU's regler til efter mindste fællesnævner. Hvis vi fx ser på retten til barsel, er der først og fremmest tankevækkende, at EU-landene ikke er kommet længere end et krav om 6 ugers barsel til kvinder. Derudover vil et stort tilbageskridt, hvis Sverige tvinges at opgive muligheden for, at forældre kan dele barselsorloven ved at halvere den daglige arbejdstid. Det skal være muligt for det enkelte land at lave forbedringer. Der jo også absurd, at end ikke medlemmer af EU-parlamentet har ret til barselsorlov (eller anden orlov)!
For det tredje er det vigtigt, at skelne mellem formel ligestilling og reel ligestilling. Formelt har vi fx. ligeløn i Danmark, men reelt underbetales kvinder. Vore skandinaviske naboer, Sverige og Norge, er godt stykke foran, når det gælder både formel og reel ligestilling - det skyldes ikke kun lovgivning men mindst lige så meget, at ligestillingsspørgsmål indgår som en naturlig del af den offentlige debat i langt højere grad end i langt de fleste EU-lande - herunder desværre også Danmark.
af Britta Thomsen, Socialdemokratiet
Ligestilling er en af mine absolutte mærkesager, og et område jeg har arbejdet meget med i Europa-Parlamentet de sidste fem år. Som medlem af parlamentets Udvalg for Kvinders rettigheder og ligestilling har jeg arbejdet med blandt andet kvinder og forskning, trafficing og kvinders repræsentation, og jeg har presset på for at få bedre barselsregler for kvinder og mænd i hele EU.
Faktum er, at var det ikke for EU, så det meget værre ud med ligestillingen i Danmark, end tilfældet er. Al ligestillingslovgivning i Danmark siden 1976 er kommet fra EU, så forestillingen om, at vi er foregangsland mht. ligestilling holder simpelthen ikke.
Lønforskellen mellem danske kvinder og mænd er på knap 18 procent, hvilket er højere end EU-gennemsnittet, og tilsvarende ligger vi også i den tunge ende, når det gælder kvinders repræsentation i bestyrelseslokalerne, på direktionsgangene og i forskningsverden. Det er beskæmmende.
Heldigvis tager man andre steder i EU ligestillingen mere alvorligt end her i Danmark, og via EU-samarbejdet kan det komme danske kvinder (og mænd) til gode. Europa-Parlamentet er nemlig på en række områder mere progressivt end det danske Folketing, og kvoter er eksempelvis ikke et fy-ord i min politiske gruppe i Parlamentet, den socialistiske gruppe.
Netop kvoter og positiv særbehandling til kvinder i nogle sammenhænge er jeg stærk tilhænger af. For vi opnår ikke reel og fuldstændig ligestilling, hvis vi ikke tager andre og skrappere midler i brug - det har de sidste 35 års ligestillingspolitik i Danmark jo vist os. Det er den kamp, jeg fortsat vil kæmpe, hvis jeg bliver genvalgt til Europa-Parlamentet; en kamp for at der på europæisk niveau bliver lavet lovgivning, der vil presse Danmark til i højere grad at tage ligestillingen alvorligt.
af Vicki Therkildsen, Kvinderådets styrelse
I samarbejde med Den Europæiske Kvindelobby, EWL, har Kvinderådet i forbindelse med parlamentsvalget iværksat en række aktiviteter - både for at gøre danskerne mere interesserede i det kommende valg og mere bevidste om, hvad der sker i EU på ligestillingsområdet.
"50/50" - ligestilling gennem lige repræsentation
Nobelpristagere, regeringsledere og MEP'er har med en underskrift signaleret, at de gerne ser flere spadseredragter i parlamentet til at supplere familiebilledet, som pt. udgøres af 64% habitter. Det sker i EWL's kampagne "50/50", hvor EWL på paneuropæisk plan har indsamlet underskrifter til fordel for et mere demokratisk Europaparlament - et parlament som repræsenterer lige mange kvinder som mænd. På nationalt niveau har Kvinderådet i Danmark suppleret underskriftsindsamlingen med signaturer gennem vores medlemsorganisationer, via vores hjemmeside og ved direkte opfordring ved offentlige møder. På nuværende tidspunkt har 269 danskere skrevet under. Det samme skuffende billede gør sig desværre gældende for kampagnen på paneuropæisk plan. Man kan naturligvis stadig være med til at markere, at man støtter op om et mere ligestillet styre i EU på hjemmesiden - http://www.5050democracy.eu/.
Hvilke partier prioriterer ligestilling op til parlamentsvalget?
Det er langt fra alle partier, som synes ligestilling er så væsentligt et politisk tema, at det skal være en del af valgprogrammet op til parlamentsvalget. Det kunne Kvinderådet konstatere, da vi indsamlede statistisk materiale til EWL. Vi har læst valgprogrammer og set på partiernes opstillingslister med kønsbriller på. Resultatet er indsendt til EWL, som indsamler lignende materiale fra alle de europæiske lande. Resultatet viser at de undersøgte danske partier (Socialdemokraterne, Venstre og Konservative) opstiller færre kvindelige kandidater i gennemsnit end de fleste andre europæiske lande. I gennemsnit stiller partierne med 30% kvindelige kandidater og ligger dermed på linje med lande som Cypern, Ungarn og Tjekkiet. Andre lande som Frankrig, Bulgarien og Finland har alle over 45% kvinder på deres opstillingslister. Undersøgelsen sammenligner også indholdet i partiernes program til valget - hele undersøgelsen kan læses på EWL's hjemmeside fra 21/5 2009 - http://www.womenlobby.org.
Skal danske mænd tvinges på barsel..?
Ja. Det kunne i hvert fald være blevet resultatet, hvis parlamentet havde vedtaget et direktiv om barsel på baggrund af Estrela Reporten. Reporten foreslog, at alle kvinder og mænd skulle på barsel i henholdsvis 20 og 12 uger. Dermed ville de danske barselsregler være blevet forbedret. Desværre blev forslaget sendt tilbage til det udvalg, der havde udarbejdet det. Parlamentet besluttede nemlig, at lade det nye parlament beslutte, om det er et forslag, de vil stå bag. Det betyder selvfølgelig at Kvinderådet og EWL vil lave rigtig meget lobbyarbejde for forslaget på europæisk og nationalt plan, når det nye parlament træder sammen.
Samme lobbyindsats fandt også sted, da EWL kunne konstatere, at det langt fra var alle danske MEP'er, som havde skrevet under på Eva-Britt Svenssons hensigtserklæring om at tage afstand fra vold mod kvinder. Efter henvendelse fra Kvinderådet fik vi dog en masse positive tilbagemeldinger om, at MEP'erne selvfølgelig havde til hensigt at skrive under.
af Pernille Frahm, Medlem af Europa Rådet, formand for Europa Rådets udvalg for lige rettigheder, tidligere medlem af Europa Parlamentets udvalg for borgerrettigheder
Når man kommer ind i Europa Rådets bygning i Strassburg får man en fornemmelse af Østeuropa før murens fald. Der er en slidt fornemmelse, og bygningen er i forfald. Europa Rådet fattes penge. Lige over kanalen - forbundet med over og underjordiske gange, ligger Europa Parlamentets bygning fra 1999. Her mangler til gengæld intet. Konkurrencen mellem de to institutioner mærkes i Europa Rådet, og seneste - med forfatningstraktaten og Charteret og Fundamentale rettigheder oplever flere aktører i Europa Rådet sig trængte.
Europa Rådet er en paneuropæisk organisation, der startede i 1949, og som omfatter alle europæiske lande bortset fra Belarus. Organisationen har sin tyngde i Den Europæiske menneskerettigheds Konvention (EMRK), som blev udarbejdet af den gruppe af vesteuropæiske lande, der efter afslutningen af 2. verdenskrig ville forsøge at genopbygge demokratiske institutioner og udbygge demokratiet i de europæiske stater.
En af de erfaringer, man havde gjort sig i Europa var, at demokrati ikke er tilstrækkeligt til at sikre borgerne mod overgreb, og at demokratiet kunne udarte således at et flertal endte med at sætte menneskerettigheder, restsikkerhed og demokrati ud af spillet.
Derfor skulle de europæiske demokratier fremover bygge på 3 ligeværdige søjler: Demokrati - forstået som flertparti-systemer og hemmelige frie valg, retssikkerhed og menneskerettigheder. Og for at sikre de 3 søjler udarbejdede man en mellemstatslig forpligtende konvention med en dertil knyttet domstol - menneskerettighedsdomstolen i Strassburg.
Dermed fik man opbygget den stærkeste sikring af individets rettigheder overfor staten, som vi nogensinde har haft. Det er forsøgt efterlignet i mange verdensdele, men foreløbigt er EMRK den stærkeste garanti for mindretal og individer, vi har.
PÅ en lang række områder har EU gennem lovgivning løftet fx ligestillingen i Danmark. Gennem bestemmelser om ligebehandling og lige løn for lige arbejde og rettigheder under barsel har en række direktiver betydet, at danske kvindeorganisationer og fagforeninger kunne stille krav og gennemføre reelle forbedringer. De kollektive rettigheder sikres gennem statslig og overstatslig lovgivning. Men hvis det gælder om individuelle rettigheder, som krænkes af manglende ligestilling, er det Europa Rådet og Strassburg, man skal anvende. For selvom EU har antaget flere og flere af en stats beføjelser, har man ikke påtaget sig forpligtelser, der svarer til dem, som de enkelte lande har påtaget sig gennem Europa Rådet. EU forpligter sig så at sige overfor sig selv, mens landene i Europa Rådet forpligter sig overfor hinanden. I EU's charter for fundamentale rettigheder står det da også i afslutningen af flere af paragrafferne: "..i overensstemmelse med national lovgivning og praksis." Hermed understreges det, at systemet forpligter sig overfor sig selv, og at medlemsstaterne på en række områder ikke forpligtes længere, end staterne selv ønsker. I Europa Rådet går man videre. Det er Staterne, der påtager sig pligten til at begrænse sin egen magt i respekt for den enkeltes menneskerettigheder og retsstaten ved at afgive suverænitet til hinanden gennem Europa Rådet og ikke mindst til Menneskerettighedsdomstolen.
Derfor er det vigtigt, at de to systemer ikke bliver hinandens konkurrenter, men at EU bruger Europa Rådets institutioner til at styrke borgernes menneskerettigheder og retsstaten. Ligeledes er det vigtigt, at EU snart fremkommer med en model, som kan sikre, at EU sideløbende med at organisationen får beføjelser, der normalt ligger i en stat, opbygger et system, der gør, at EU er forpligtet overfor borgernes rettigheder på minimum samme niveau, som Europa Rådets lande er det.
Mens EU er det bedste værktøj til at sikre en minimums standard, der gennem lovgivningen kan sikre kollektive rettigheder, er det forsat Europa Rådet, der er den stærkeste forsvarer af individets rettigheder. Når Europa Rådet går i gang med at udarbejde en ny konvention om vold mod kvinder - herunder vold i hjemmet, kommer det til at forpligte alle EU's medlemsstater og de øvrige europæiske lande til at tage spørgsmålet alvorligt i deres egen lovgivning, og menneskerettigheds domstolen vil følge op på konventionen i takt med at Europa Rådets lande har ratificeret konventionen. EU vil blive forpligtet gennem sine medlemsstaters forpligtelse, men langt bedre var det, hvis EU som organisation selv var forpligtet på samme måde, som de enkelte stater. Kombinationen af arbejdet i de to systemer, giver en stor fordel for ligestillingen, men det forudsætter, at den nuværende tendens til konkurrence mellem organisationerne afløses af et stærkt samarbejde til fordel for borgerne i hele Europa OG i EU.
Nyhedsbrev nr. 64 marts 2009
Udgiver: Kvinderådet Oplag 150
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 5.3.2009
ISSN nr. 1901-1466
Ved 8. marts i år har Kvinderådet fokus på prostitution og handel med kvinder. Kvinderådet er med i 8. martsinitiativet, der samler en lang række organisationer bag kravet om et forbud mod sexkøb.
DEMONSTRATION, fra Rådhuspladsen, København kl. 14.00
Demonstration med fokus på handel med kvinder og et krav om forbud mod sexkøb. Taler ved Pernille Rosenkrantz-Theil, Villy Søvndal (SF), Marion Pedersen (V) og Hanne Helth (8. martsinitiativet).
Efter demonstrationen er der workshop, foredrag samt cafe og musik i Lille Vega, Enghavevej 40.
Her er Kvinderådet vært ved en inspirations workshop om handel med kvinder til prostitution. Vi har inviteret gæster udefra, der kan bidrage med nye ideer til den danske indsats mod kvindehandel. Det er dels Denise Marshall, direktør for den engelske organisation POPPY, der hjælper handlede kvinder i England og sætter problemerne på dagsordenen. Denise Marshall taler om samarbejde med politiet, erstatninger til kvinderne, kvindernes muligheder for at blive i England og meget mere. Liz Law fra Den Europæiske Kvindelobby vil ligeledes tale om handel med kvinder til prostitution og prostitutionen i sig selv set ud fra lobbyens synsvinkel.
mere info om 8. marts arrangementer http://www.8marts.dk/ http://www.kvinderaadet.dk/ http://www.kvinfo.dk/
Kontakt elsine.espensen@kvinderaad.dk for mere information.
I en ny undersøgelse foretaget af Als Research for Københavns Kommune, kortlægges de sociale forhold blandt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i København. Undersøgelsen konkluderer, at kommunen har meget svært ved at rumme kvinderne og deres omfattende problemkomplekser. Denne gruppe kvinder tabes i prioriteringen af beskæftigelse og selvforsørgelse på bekostning af den sociale indsats.
Kvindernes sociale forhold og livsvilkår
Hverdagen for gruppen af isolerede kvinder med anden etnisk baggrund er i høj grad præget af at overleve og af at holde familierne kørende. De fleste kvinder er eneansvarlige for og ene-omsorgsgivere i deres familier. Man kan sige, at de er enlige mødre - med eller uden mænd. Kendetegnende for kvinderne er en udsathed på alle klassiske marginaliseringsparametre: ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, psykiske og fysiske helbredsproblemer, manglende socialt netværk, svære økonomiske kår, manglende danskkundskaber, manglende viden om og tilknytning til det danske samfund og familieproblemer.
Forholdet til kommunen: Mistillid og frygt
Endnu et fællestræk ved kvinderne er deres oplevelse af kommunen: de fleste er enten skrækslagne eller dybt frustrerede over mødet. Kommunen har meget svært ved at rumme kvinderne, der ikke er systemvante og -kompetente. De har meget svært ved at gennemskue det offentlige system og deres egen placering heri. De føler sig ikke set og hørt, og de oplever mødet med kommunen som ydmygende og umyndiggørende. Deres udsathed kræver et system, hvor der er tid, ressourcer og overskud til at møde det enkelte menneske, og det har kommunen vanskeligt ved at levere.
En markant problemstilling i kvindernes møde med kommunen omhandler opdelingen af socialområdet og beskæftigelses-/integrationsområdet. Kvindernes behov og problemer er i så overvejende grad sociale, at det vanskeligt kan adskilles fra eller underordnes kravet om beskæftigelse og selvforsørgelse. Jobcenteret er ofte kvindernes eneste kontakt til kommunen. Sammenholdt med at koordineringen mellem Jobcenteret og kommunens øvrige instanser ofte er ikke-eksisterende, tabes denne gruppe kvinder imellem forvaltningerne og får ikke den påkrævede hjælp.
Hvad kan der gøres?
At bryde den sociale isolation og marginalisering kræver først og fremmest en øget social indsats og dernæst en erkendelse af, at marginaliseringen og dens konsekvenser smitter. Problemer og løsninger må således inkludere kvindernes familier og deres samlede problemkompleks. Det kræver en helhedsorienteret indsats, hvor succeskriterierne tilpasses kvindernes faktiske tilstand og tilværelse. Det er for manges vedkommende de helt basale hverdagsbehov, der skal adresseres, og det forudsætter en støtte, som kvinderne i dag hverken får i kommunen eller hjemmefra.
Det tilbyder til gengæld Integrationshuset Kringlebakken og FAKTI (Foreningen af kvinder til fremme af integration) i Københavns Nordvest og Indvandrerkvindecentret på Nørrebro. Alle tre steder er godt besøgt af etniske minoritets kvinder. Her kommer mange socialt isolerede kvinder og deltager i danskundervisning, mor/barn kurser, motion, syning, lektiehjælp, jobsøgningskurser, får rådgivning, socialt samvær og meget andet. FAKTI, Indvandrerkvindecentret og Kringlebakken nævnes i rapporten af Als Research som nogle af de få steder, der virker. De har god kontakt til den gruppe kvinder, der omtales i rapporten og formår at møde kvindernes behov ud fra et helhedsorienteret syn. Det paradoksale er at alle tre huse har store problemer med at få finansieret deres projekter og aktiviteter. Det betyder, at medarbejderne bruger meget tid på fundraising og på at banke på døre på Københavns Rådhus og Christiansborg. Tid, de kun har i begrænset omfang, da det i forvejen er svært at få midler til almindelig løn og driftsomkostninger. Københavns kommune støtter via bl.a. §18 midlerne alle tre huse, men hverken Kringlebakken eller Indvandrerkvindecentret har hele deres finansiering for 2009 på plads, og fælles for dem og FAKTI er, at fremtiden ser meget usikker ud. Finansieringen for 2010 og fremadrettet er langtfra sikret. Det skaber stor frustration og bekymring både blandt medarbejderne, de frivillige og ikke mindst de kvinder, som har glæde af husenes aktiviteter.
Als Researchs rapport kommer på et kærkomment tidspunkt. Forhåbentlig kan den være med til at skabe opmærksomhed om den store værdi af det arbejde som Indvandrerkvindecentret, FAKTI og Kringlebakken gør for isolerede etniske minoritetskvinder og de behov, husene imødekommer med deres aktiviteter. Kvinderådet ønsker at skabe opmærksomhed om husenes trængte økonomiske situation. Gennem vores projekter samarbejder Kvinderådet med husene og kender til deres uundværlige arbejde for kvinder med etnisk minoritets baggrund.
Rapporten Socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune (2008) kan downloades på http://www.alsresearch.dk/ eller bestilles hos Socialforvaltningen, Københavns Kommune.
Læs mere om husene på: http://www.indvandrerkvindecentret.dk/, http://www.fakti.dk/, http://www.kringlebakken.dk/
Kvinderådet har sagt ja til at være dansk partner i den komponent, der specielt handler om kvinders politiske deltagelse. Vi har 100 års erfaring at byde ind med, når det drejer sig om kvinders deltagelse i politik. De marokkanske kvindeorganisationer har masser af erfaringer med at lave kampagner. De har kæmpet for - og opnået - store ændringer af kvinders rettigheder i familien. Men de står samtidig med nogle enorme udfordringer: 70 % af kvinderne på landet er analfabeter, de sociale forskelle er enorme, fattigdommen udbredt, patriarkatet er solidt grundfæstet, og kvinders politiske repræsentation er meget lav.
Det partnerskab, der nu er i støbeskeen, har to ben. For det første vil Kvinderådet tilbyde de marokkanske organisationer et dansk netværk af kvindelige politikere og andre videnspersoner, som skal stille deres erfaringer til rådighed og være med til at udvikle 'best practices' for kvinder i politik. Vi regner med at have netværket parat efter kommunalvalget i november, så danske og marokkanske politikere kan mødes til seminar i begyndelsen af 2010. For det andet vil vi bruge partnerskabet til at styrke indsatsen for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. Vi vil lade os inspirere af de marokkanske organisationers kampagnestrategier, og vi håber at kunne indgå et konkret samarbejde om træningskurser for danske kvinder med arabisk baggrund, der gerne vil være aktive i politik.
Partnerskabet blev søsat officielt ved en reception i Marokkos hovedstad Rabat d. 20. februar. Her talte bl.a. den danske ambassadør i Marokko, Anne-Marie Esper Larsen.
Kvinderådet vil gerne i kontakt med såvel kommunalpolitikere som folketingspolitikere, der vil indgå i et netværk med fokus på dialog med kvindelige, marokkanske politikere. Interesserede bedes kontakte Randi Theil Nielsen - ring 33 12 80 87 eller send en mail til randi.theil@kvinderaad.dk
Til sommer skal den danske regerings rapport om ligestilling behandles i FNs CEDAW komite - det er den komite, der følger staternes overholdelse af FNs Kvindekonvention.
Rapporten samt bilag med NGO kommentarer er tilgængelig på http://www.kvinderaadet.dk/ - og her kan man også finde komiteens uddybende spørgsmål til den danske rapport.
Hjemmesiden ditforhold.dk, som er en del af indsatsen, lanceres d. 11. marts 2009.
Hjemmesiden er målrettet de 14-24-årige samt deres forældre og pårørende. På hjemmesiden samles viden og rådgivning om området, og der er links til en rådgivningslinje og brevkasse.
I lanceringsperioden samarbejder vi med SKUM, som er DR's chatrum for unge. Her kan de unge debattere kærestevold med hinanden og med et udvalg af eksperter.
På ditforhold.dk kan man bl.a. læse om
Indsatsen er bl.a. sket på baggrund af ønsker fra piger og drenge i forbindelse med udgivelsen af undersøgelsen "Unge og kærestevold i Danmark" (Statens Institut for Folkesundhed, 2008) samt anbefalingerne fra ligestillingsministerens ungepanel, som i 2008 drøftede relevante initiativer mod kærestevold.
Indsatsen er gennemført i et samarbejde med Ligestillingsafdelingen, Børn og Unge i Voldsramte Familier og LOKK. Konsulent i voldsforebyggelse for kvinder og børn, Chris Poole har skrevet de fleste tekster til hjemmesiden.
Seminar:
Hvordan har ligestillingen det i EU?
Hvordan ser det ud med ligestillingen i EU's organer? Hvilket arbejde gøres der for at skabe et mere ligestillet europæisk samarbejde? Hvad kan vi selv gøre for at fremme ligestillingen? Oplæg ved Martine Levy, vicepræsident i Den Europæiske Kvindelobby (afholdes på engelsk).
Hvad gør EU for at fremme ligestillingen i medlemslandene - og virker det?
Et historisk blik på EU's betydning for ligestillingsarbejdet i Europa og i Norden. Nogle mener at EU er en løftestang for ligestilling - andre at EU hæmmer det nationale ligestillingsarbejde. Hvad er op og ned på EU's ligestillingsarbejde? Oplæg ved Jytte Larsen, ligestillingsforsker fra Kvinfo.
Ligestilling og mangfoldighed - en demokratisk nødvendighed?
Oplæg ved Rikke Andreassen, debattør og lektor ved Malmø Universitet.
Stem om ligestilling
Hvad vil de danske EU-parlamentarikere i forhold til ligestilling? Britta Thomsen (S), Hanne Dahl (J), Sofie Carsten Nielsen (R) og Louise Feilberg (V) er spidskandidater eller højt placerede på valglisten til EU-parlamentsvalget i juni 2009. De præsenterer deres holdninger til ligestilling og debatterer, hvordan EU-Parlamentet kan komme videre med ligestillingsarbejdet.
Pris: 100 kr. inkl. frokost og kaffe med kage.
Arrangør: DEO i samarbejde med Kvinderådet og Kvinfo.
Kønsopfattelse og tabu blandt etniske minoriteter.
Kristina Aamand er uddannet socialrådgiver, sygeplejerske og underviser. Kristina Aamand har gennem en årrække arbejdet på Rigshospitalet, Center for Voldtægtsofre, med etniske minoriteter og seksuelle overgreb. Har udgivet bogen 'mødom på mode' 2007 Gyldendal, om traditioner og tabu blandt muslimske etniske minoriteter i Danmark. Nomineret til weekendavisens litteraturpris 2007. Modtog HK´s integrationspris 2008. Kristina er også klummeskribent på Metroxpress og arbejder i dag som selvstændig konsulent. Hun er født i Danmark af en dansk mor og en palæstinensisk far.
Vi ses i Tranquebar Rejseboghandel, Borgergade 14, 1300 København K
Onsdag den 29. april kl. 18.30 - 20.30