Det føltes helt rigtigt at være i Huset i Magstræde i København og feste 8. marts 2010. Kvindefest, hvor mænd også var velkomne, billig mad, isnende koldt uden for og tætpakket varme indendørs. Der var noget "historiens vingesus" over arrangementet, en retro-fest, hvor alt kunne lade sig gøre,
fordi vi var mange, der bare ville have den fest. Budgettet var lavt, muliggjort af støtte fra Indre By Lokaludvalg
Underholdningen var i top og rammerne perfekte. Festen afsluttede et maratonløb af forberedelses-møder, hvor koordineringsgruppen huset af Kvinderådet i månedsvis zig-zaggede frem og tilbage mellem planer, der blev kuldkastet, nye planer, nye ideer, skuffelse og så endelig beslutningen om festen, der måtte og skulle blive til noget. 8. marts 2010 var 100-året for kvindernes internationale kampdag, og derfor gik forberedelserne til den helt store markering i gang allerede sommeren 2009.
Med 3F som værter blev der indkaldt til koordineringsmøde, så alle, der havde planer om at markere 100-året kunne samles om et storstilet program med plads til alle initiativer, store som små. Fagbevægelse, kvindeorganisationer, kulturfolk og kunstnere mødte talstærkt op, og alle var opsat på, at det skulle blive en begivenhed, der kunne måle sig med andre store københavnerbegivenheder.
Kvinderådet søgte sammen med nogle af de store fagforbund M-fonden om støtte til projektet. Det var lige i øjet til en fond, der er oprettet for at markedsføre Danmark over for udlandet. Her kunne vi komme kød og blod på nogle danske kerneværdier som ligestilling og demokrati. Vi kunne vise, hvordan samfundsforandringer er blevet skabt nedefra gennem arbejder- og kvindebevægelsen. Fremtidsperspektivet var der også: mangfoldighed som fundament for innovation. Det var en oplagt chance for fonden til at brande Danmark positivt. M-fonden tog desværre ikke imod den ide, der blev serveret på et sølvfad. Ideen havde de som sådan ikke noget imod, sagde de, men kunne vi mon i tilstrækkelig grad tiltrække det internationale journalistkorps? Havde vi den kapacitet, der skulle til, spurgte de.
Tja, - det kunne fonden have hjulpet os med, hvis den ville.
Det, der var tænkt stort, endte som en koordineringsgruppe, der med få midler alligevel fik søsat en hjemmeside, udformet fælles logo, produceret og solgt badges, koordineret demonstrationsruter og planlagt et brag af en lavbudget-fest.
Foto: FoQus
Forud for festen havde 8. marts-initiativet for tredje år i træk arrangeret møde på Rådhuspladsen og efterfølgende demonstration under hovedparolen "Nej til sexkøb". Kvinderådet er med i initiativet og vi kunne sammen med de andre arrangører glæde os over, at den isnende kulde ikke holdt folk hjemme fra demonstrationen.
Kampen for ligeløn og kvinderettigheder blev markeret ved en anden demonstration indkaldt af den københavnske fagbevægelse.
LO-huset var ramme om et festligt fyraftensarrangement og mange andre arrangementer blev det til i løbet af dagen og aftenen.
Så blev det hverdag igen. Det var 100 år siden, at den tyske socialist og kvinderetsforkæmper Clara Zetkin fra talerstolen i Folkets Hus i København havde fået opbakning til ideen om en international kvindedag, der skulle støtte kravet om kvinders stemmeret og arbejderkvinders rettigheder. Folkets Hus på den berømte adresse Jagtvej 69 er der ikke mere. Men det er behovet for en årlig markering af 8. marts.